Vi starter med Slaget om Slotsherrensvej

Tingbjerg Ground

Her til aften modtog vi kampprogrammet for den nye sæson i 2. division. Læg mærke til, at datoerne endnu ikke er fastlagt. Hvad der dog ligger fast er, at vi starter hjemme mod Vanløse i Slaget om Slotsherrensvej.

1. runde, hvor vi som bekendt møder Vanløse, vil starter i weekenden den 29./30. august. 13. runde, som finder sted den 21./22. november vil markere afslutningen på efterårssæsonen. Her møder vi Næstved på hjemmebane. En anden interessant kamp i efteråret finder sted i 8. runde, hvor det gælder Slaget om Mosen mod AB.

Forårssæsonen vil starter den 13./14. marts med 14. runde, hvor vi gæster Vanløse. I 21. runde står den igen på Slaget om Mosen, når AB kigger forbi Tingbjerg. Sæsonafslutningen finder sted den 4./5. juni, hvor vi gæster Næstved.

Vi er selvfølgelig klar med datoer her på hjemmesiden og de sociale medier, lige så snart de foreligger fra Divisionsforeningen.

Alle 26 kampe vil blive spillet i weekenderne.

På de to efterfølgende billeder kan du se programmet for Efteråret 2020 samt Foråret 2021.

Kampprogram, efteråret 2020
Kampprogram, foråret 2021