Optakt: Tilbage i Tingbjerg

Brønshøj - FA 2000, 19.09.20
Brønshøj Boldklub
1 - 3
1 - 1
FA 2000
21' Lucas Lodberg
28' Villads Bache
32' Bayan Fenwick
42' Nicolai Clausen
54' Lucas Simonsen
67' Lucas Petersen
77' Sebastian Jacobsen
lør. 19. sep 2020

Sløset forsvarsspil gav tre FA 2000-scoringer, og selv et drømmemål af Bayan Fenwick kunne ikke rette op på det, da det endte med et 1-3 nederlag på hjemmebane. Lucas Lodberg, Lucas Simonsen og Sebastian Jacobsen scorede gæsternes mål. I løbet af kampen blev vi også reduceret til 10 mand, da Lucas Petersen så rødt.

I morgen er vi tilbage på Tingbjerg Ground efter to udebanekampe i streg. Her møder vi FA 2000 i 4. runde af 2. division. Efter nederlaget ude mod FC Roskilde skal vi tilbage på sejrssporet. I forbindelse med kampen har vi talt med topscorer Aleksandar Lazarevic.

Retningslinjer
Der vil blive lukket 400 tilskuere ind til kampen. Adgang til kampen købes i indgangen og prisen vil være 80 kr. pr. person uanset alder. Har du fribilletter eller et Klub 100-medlemskort vil det også kunne give adgang til kampen.

Alle tilskuere skal sidde ned og følge instrukser fra vagter og speakerboksen. Hvis vi oplever brud på retningslinjerne, vil det kunne risikeres at kampen afbrydes og muligvis ender med konsekvenser for Brønshøj Boldklub. Så følg retningslinjerne!

Læs mere om retningslinjerne her.

Har du ikke mulighed for at komme på stadion for at se kampen, så liveopdaterer vi som altid på Twitter, og ellers kan kampen livestreames på Ekstra Bladet, hvis du har +abonnement.

Brønshøj - FA 2000, plakat

Lazarevic: Kan spille med i toppen
Niels Bjørn Hansen har snakket med Aleksandar Lazarevic om bl.a. forventninger til den nye sæson.

- Vi viste i kampen mod oprykkeren AB Tårnby, at vi selvfølgelig skal spille vores spil. Vi har en stærk trup, som kan slå alle hold i 2. division. Jeg mener, at vi har holdet, der kan spille med i toppen. Stemningen i truppen er også rigtig god. Vi skal bare lade være med at slække på tempoet. Det er bedst at være med i den sjove ende, siger Lazarevic.

Selvom der er begræsninger for, hvor mange tilskuere, der må være på stadion, så bliver der lagt mærke til støtten inde på grønsværen.

- Støtten på Tingbjerg Ground er helt fantastisk fra Drunken Army og Supporterne. De hepper og er glade. Selv når vi taber, står de der igen. Det er helt fantastisk. Jeg har været i en del klubber, og sådanne fans har jeg ikke oplevet andre steder, fortsætter Aleks.

I morgen gælder det som sagt FA 2000, og her tror Lazarevic på fuld gevinst.

- Vi skal gå ud og spille mod FA 2000, som vi gjorde mod Frem og AB Tårnby. Vi skal kæmpe og løbe for hinanden, som vi gør. Vi skal spille med tålmodighed, så kommer målene også. Vi er på Tingbjerg Ground, så vi tager sejren og de tre point, slutter topscoren.

Du kan læse det fulde interview og meget mere i det flotte kampprogram, som kan købes inde på stadion til 20 kr. på kampdagen.

Fed jubel, BB-Frem, 01.09.20

Seneste kamp
Vi var på besøg hos nedrykkerne fra FC Roskilde sidste weekend. Vi har mulighederne i 1. halvleg, men endte med at tabe 1-0.

FC Roskilde fik scoret kampens enlige mål efter 11 minutter, da den tidligere hveps Oussama Djafer-Bey fik bolden i mål fra kanten af feltet. Vi havde nogle store chancer, bl.a. til Bayan Fenwick, men kunne ikke få hul på bylden.

Rønne scorer til 1-0 mod FA 2000

Modstanderen
FA 2000 har fået en god start på sæsonen 2020/21, hvor de har hentet syv point ud af ni mulige. De to sejre er kommet på hjemmebanen, hvor AB Tårnby og Avarta begge er blevet besejret 1-0. Den enlige udebanekamp endte 1-1 mod Skovshoved.

Vi har mødt FA 2000 to gange tidligere. Første gang var i oktober 2019, hvor vi tabte 2-0 i Frederiksberg Idrætspark, mens anden gang var i november 2019. Her tog vi en 1-0 sejr takket være Mads Rønnes matchvinder-scoring.

Dommertrio
Manden med fløjten bliver Nicki Nordlund Hansen, og på sidelinjerne får han hjælp af Adis Crneta og Simon Duerlund Rasmussen.