Optakt: Der skal følges op

Sharif i fuld fart
B93
1 - 0
1 - 0
Brønshøj Boldklub
16' Martin Heisterberg
24' Jack Tudborg Wander
41' Morten Fraysse
42' Nicolai Olsen
75' Oskar Tranberg
82' Mohammad Ali
89' Jeffrey Ofori
lør. 7. okt 2017

11 mand mod 10 i 50 minutter var ikke nok for hvepsene, da det blev til et 0-1 nederlag i går mod B93. Brønshøj havde svært ved at spille sig frem til åbne chancer, men kom frem til en del skud ude fra.

For 58. gang mødes B93 og Brønshøj i morgen, når hvepsene skal forsøge at følge op på sidste rundes 2-1 sejr over Næstved. Det bliver ikke nemt, men spillerne er proppet med selvtillid og er klar til at gå ud og give den én på skallen, og tage sæsonens anden sejr over B93.

Der var en fantastisk stemning nede i klubhuset sidste weekend efter kampen mod Næstved, og den stemning skal være med til at løfte holdet, så tag ud til Østerbro i morgen, og hyl, syng, skrig, råb jer igennem samtlige 90 minutter plus det løse. Det vil give spillerne den ekstra motivation, der kan give sejren.

Men skulle du være forhindret i at komme ud og se kampen direkte i morgen, så kan den livestreames via Mycujoo.

Seneste kamp
Jublen kunne bryde løs i lørdags, da Næstved blev besejret sidste weekend.

Det var en kamp, der aldrig kom op i tempo, og hvor der ikke kom mange chancer. Blot fire skud blev det til i 1. halvleg, og ikke overraskende sluttede det målløst. Der var ikke mange flere chancer i 2. halvleg, men til gengæld var der tre mål.

Næstved bragte sig foran, og hvepsene hang lidt med hovederne. Men de fik kæmpet sig tilbage, og efter 609 minutters måltørke for hvepsene kom målet endelig, da Philip Rejnholds skud gik i kassen. Det skulle blive endnu bedre, da Kevin Bechmann Timm via knæet fik bolden i mål til slutstillingen 2-1.

En utrolig forløsende sejr for trænerne, spillerne og fansene.

BB-Næstved, 30.09.17 Jubel efter 2-1 målet

Foto: Martin Ladegaard

Modstanderen
B93 har måtte gå fra banen i de sidste fem kampe uden sejr, hvor det er blevet til to nederlag og tre uafgjorte kampe. Senest blev det 1-1 ude mod AB, hvor B93 ellers havde alle muligheder for at tage sejren. De fik bragt sig foran 1-0, og i 1. halvlegs slutminutter blev AB reduceret til 10 mand, da Rasmus Nielsen som bagerste mand nedlagde Sebastian Czajkowski i feltet. Czajkowski brændte dog straffesparket. I 2. halvleg var AB det bedste hold, og fik udlignet. Uglerne var, på trods af en mand i undertal, tættest på sejren, men en godt spillende Ronni Raun i B93-målet forhindrede yderligere AB-scoringer.

B93's Czajkowski

Spillested
Kampen spilles på Østerbro Stadion på adressen Gunnar Nu Hansens Plads 7, København Ø.

Billetpriserne er som følger: 60 kr. for en voksen og 30 kr. for børn.

Karantæner
B93 må undvære midtbanespilleren Kristian Holm, der har fået en spilledagskarantæne efter kampen sidste weekend.

Dommertrio
Kampens dommer bliver Frida Mia Klarlund Nielsen, og på sidelinjerne får hun hjælp af Rune Tychsen og Deniz Yurdakul

Sharif: Skal have styr på defensiven
Vi har talt med Simon Sharif om kampen mod B93, og hvordan humøret er i truppen efter weekendens sejr over Næstved.

Simon Sharif
Forsvar 12
Simon Sharif

- Jeg tror ikke, at der skal herske nogen tvivl om, at sejren mod Næstved har betydet utrolig meget for vores selvtillid og humør i truppen. Selvom vi på holdet har været gode til at holde fast i det gode sammenhold og troen på tingene i en svær periode rent resultatmæssigt, var sejren og succesoplevelsen stadig en kæmpe forløsning for hele holdet og klubben generelt. Alene reaktionen fra holdet og fansene ude på lægterne i kampen viste, hvor stor betydning det havde for os alle, fortæller Simon.

Simon mener, at det bliver en lige kamp på lørdag, hvor B93 vil revanchere nederlaget til hvepsene i sæsonens første kamp.

- Ingen af holdene er klare favoritter til kampen på lørdag. Jeg er sikker på, at B93 er hævntørstige og vil revanchere sidste kamp, hvor vi tog de tre point i sæsonåbneren. Omvendt, har kampen i lørdags givet os blod på tanden og selvtillid, som gerne skulle vise sig i kampen på lørdag. Men det er sikkert, at der vil blive gået til stålet, fortsætter Sharif.

Sidste gang Brønshøj og B93 mødte hinanden, fik B93 bragt sig foran efter bare 10 sekunders spil. Dette vil Simon gerne undgå på lørdag.

- Vi ved, at vi skal være der 100 procent fra kampstart, så vi ikke skal indhente noget ligesom sidste kamp, hvor de scorede efter få sekunder. Vi skal forsætte med at skabe chancer og spille hinanden gode, og hvis vi ligesom mod Næstved også har styr på vores defensiv, tror jeg på, at der ligger tre point og venter på os på lørdag, slutter den 19-årige back.

Sharif klar til indkast