MIndeord

IMG_1042

Mindeord

Den 10. oktober modtog vi det triste budskab at Jørgen Olsen søndag d. 9. oktober var afgået ved døden 71 år gammel efter længere tids tapper kamp mod sin kræftsygdom.
Jørgen har spillet i klubben siden sine ungdomsår og opnåede 714 seniorkampe. Hans favoritplacering var som højre wing, og han scorede i alt 157 mål.

I perioden 1983 til 1987 sad han i Drabant bestyrelsen og var bl.a. en af lederne af de mange bankospil, der blev afholdt i disse år, samtidig med han gav en hjælpende hånd til Hvepseteamet ved Divisionsholdets hjemmekampe. For sin store indsats på disse områder modtog Jørgen i 1991 Carlo Jensens Mindepokal.På arbejdsmarkedet var Jørgen elektriker og arbejdede i mange år for Kemp & Lauritzen inden han gik på pension.

Jørgen holdt af at være sammen med alle sine gamle holdkammerater mange helt fra ungdomsårene til både fester og den hyggelige 3. halvleg i omklædningsrummet.

På trods af sin alvorlige fremskredne sygdom mødte han flittigt op til mange af Grand Old Masters kampe og det var en stor glæde for både ham og os andre at han deltog i Erik Askers festlige arrangement på Frederiksberg d. 11. august.

Vi vil savne og mindes Jørgen som både en ægte og festlig BB-holdkammerat. 

Vore tanker og medfølelse går til hustruen Lis og børnene Camilla og Christina samt den øvrige familie.

Jørgen bisættes fra Brønshøj Kirke fredag d. 21. oktober kl.11.00

Æret være Jørgen Olsens minde