Generalforsamling 2016 - Bestyrelsens beretning

Generalforsamling 2016

Bestyrelsens beretning i afgivet på Brønshøj Boldklubs ordinære generalforsamling mandag d. 29. februar 2016 i klubhuset.

Generalforsamlingen blev indledt af formand Jan Juul Jørgensen, der startede med at byde velkommen til BBs generalforsamling. For god ordens skyld skal jeg sikre mig at alle de tilstedeværende stemmeberettigede harfået udleveret dagsorden, regnskab, love samt stemmeseddel. Senere på aftenen vil jeg give ordet til overdrabant Kurt Arnstien for overrækkelsen af Drabantprisen.

Som altid indleder vi selve generalforsamlingen med at mindes de af vore klubkammerater som vi har erfaret er afgået ved døden i året der er gået siden sidste generalforsamling. I år skal vi mindes fire personer. Jørgen Simonsen, Dan Krog, Poul Johansson og Louis Clement er alle afgået ved døden.

Jørgen Simonsen var en af de oprindelige startere af forældrefodbold i BB under navnet FF’rne og var også en mangeårig formand af samme.

Dan Krog er der nok ikke så mange, som kender, men han var søn af en anden stor BB fan, nemlig Mor Krog, som jeg for mange år siden havde æren af at få lov til at køre sammen med i en taxa fra Rådvadsvej over til en kamp mod AB.

Poul Johansson er der til gengæld mange som kender qua hans mangeårige arbejde forklubben, hvor han med enkelte afbrydelser sad i klubbens bestyrelse i perioden 1956-1968. Poul var formand for Fodboldsammenslutningen Alliancen i perioden 1970 til 2012 hvor han bl.a. arrangerede de også den gang så populære fodboldrejser til Premier League kampe i England. Fodboldsammenslutningen Alliancen omfatter klubberne HIK, Vanløse IF, Boldklubben KFUM, Næstved Boldklub og Brønshøj Boldklub og Alliancen fejrede i 2015 sit 70 års jubilæum. Poul blev i 1969 hædret med Drabantprisen.

Den sidste, som jeg vil nævne var ikke medlem af klubben, men alligevel var han en fantastisk ambassadør for Brønshøj Boldklub, nemlig Louis Clement, filmmanden fra TV Bella. Louis var altid i godt humør og han var aldrig bleg for at give en hjælpendehånd og vi var faktisk ret langt med ham med henblik på at han skulle være med til at forevige klubbens 100-års jubilæum i 2019.
Det er underligt, at fire mennesker, som gennem rigtig mange år på den ene eller den anden måde har gjort rigtig meget uegennyttigt arbejde for vores klub lige pludselig ikke længere er her. På hver deres måde lagde de en stor del af deres liv i og for klubben.

Vi kommer naturligvis til at savne dem alle fire som de personer, som de nu engang var.
Jeg vil bede jer rejse jer og sammen med mig mindes Jørgen, Dan, Poul og Louis i det vi udtaler et ”Æret være deres minde”
Og så kaster vi os ud i første punkt på dagsordenen som er valg af dirigent. Fra bestyrelsens side vil vi ikke traditionen tro foreslå: Erik Schæffermen derimod Finn Ryberg.

Den kommende del af bestyrelsens beretning for 2015.
Året 2015 har som altid, når det drejer sig om BB budt på både negative og enkeltepositive oplevelser men atter også et år med gevaldige udfordringer ikke alenesportsligt men også økonomisk for hele vor klub

Ungdomsafdelingen.
Man kan have mange holdninger til vores ungdomsafdeling – såsom det bliver aldrig som det var, eller vi ligger som vi selv har redt – men man kan også vælge at forsøge at få det bedst mulige ud af de forhold, som vi rent faktisk opererer ud fra.
I stedet for bare at lægge sig fladt ned og opgive ethvert forsøg på at skabe en fodboldklub for de unge mennesker i Tingbjerg og omegn, så har rigtig mange mennesker i klubben taget skeen i den anden hånd gennem flere år og virkelig lagt et meget stort stykke arbejde.

For fjerde år i træk har vi haft en stabil trænergruppe, dog med enkelte udskiftninger, men primært med trænertilgang. Det giver et bedre samarbejde og en chance for både at udvikle trænerne og spillerne.

Vi har pt over 200 medlemmer i vores ungdomsafdeling – og en stigning på 35 medlemmer i 2015 - det er imponerende godt gået.
Stor ros til både Tobias Halbro, vores ungdomsformand, og Jesper Hansen, vores sportschef, men også en stor cadeau til de mange trænere, Hersi på U5, Fritz, Yasser og Bjørn på U7, Kasper, Jacob og Carsten på U8, Theis, Karsten og Ali på U9, Leon på U10, Victor, Mads Godballe og Dennis på U11, Mads Heede, Simon, Osmann og Hassan på U12, Ali M, Mohammad og Saburhan på U13 – som i parentes bemærket har et hold med i mesterrækken – Henrik og Fuad på U15 og Peter på U16 ikke at forglemme.

Vores strategi med at rekruttere fra hele bydelen er vi fortsat med i 2015, hvilket antallet af medlemmer taler sit tydelige sprog om.
I 2015 har vi afholdt Alliancens jubilæumsstævne og så var vi vært for DBU Københavns afsluttende stævner for U10 med medaljer, hvor Kronprinsen og kronprinsessen var forbi for at se Prins Christian spille med i stævnet, samt en del almindelige stævner, som Tobias har stået for.

Samarbejdet med naboklubberne(Fix og Husum) er fortsat i 2015, og det håber vi kan fortsætte i årene fremover.
Tak til træner/ledergruppen for jeres store og engagerede indsats og tak til Løser for attage billeder i ny og næ.

Divisionsholdet
Foråret 2015 blev ikke nogen dans på roser for os, som holder med BB, hverken på de tsportslige eller på det økonomiske område.
For første gang i mange år var vi på en træningslejr, men desværre var udbyttet deraf kun, at vi observerede, at forholdet mellem spillerne og træneren ikke var optimalt, men vi valgte at tro på, at når det gjaldt, så skulle spillerne nok vise, hvad de hver især stod for.Vi begyndte med en pokalkamp, hvor vi var nået til kvartfinalen og skulle møde FCVestsjælland fra Superligaen, og det blev en meget lige kamp, hvor vi med lidt held –som det siden skulle vise sig, vi havde forpagtet bort – kunne have fået uafgjort og omkamp, og hvem ved, hvad der så var sket, men vi tabte 1-2.I forårets første kamp mødte vi Vejle hjemme, som var et af de hold, som også lå og rodede i bunden, og det blev en tæt kamp, som nok burde være endt 0-0, men på en dum forsvarsfejl tabte vi 0-1, og så var nedturen lige som sat stille og roligt i gang.

Foråret bød ikke på en eneste sejr, og undervejs besluttede træneren Carit Falch og bestyrelsen at ophøre samarbejdet, hvorefter assistenttræner Poul Olesen overtog men heller ikke det hjalp. Tættest på var vi i Fredericia, hvor Oke alene med målmanden fem minutter før tid løftede bolden over denne blot for at se bolden ramme overliggeren og gå i spil igen, hvorefter Fredericia vandt de næste tre kampe og slap fri af nedrykningskampen, som vi i stedet vandt sammen med AB.

Efter sommerpausen – hvor vi igen havde mistet spillere, Dannevang, Fleckner, Gabel, Nøhr, Mads, Sani og Oke m.fl. - tog vi så hul på indeværende turnering 2015/16 med en gammel bekendt som ny træner, nemlig Jesper Hansen. Før denne turnerings begyndelse var reglerne blevet ændret således, at 2.division nu var delt op i tre rækker med 8 hold i hver, hvor de 4 bedst placerede kom i oprykningsslutspil, mens de 4 nederste kom i nedrykningsslutspil.

Det blev et nervepirrende efterår og først i den allersidste kamp mod Hvidovre kunne vi med mindst uafgjort sikre os pladsen som nr. 4 og dermed kvalificeret til oprykningsslutspillet til 1.division her i foråret. Vi har taget vores indbyrdes resultater fra de øvrige 3 kvalificerede med over, hvorfor vi begynder med 7 point og en sund tro og chance på, at vi kan overraske alt og alle ved at tage en af de tre oprykningspladser til 1.division.

I DBUs landspokalturning kaldet DBU Pokalen nåede vi at vinde et par kampe, inden vi valgte at sige tak for denne gang med et mindre pinligt nederlag til Rishøj.

Tak til Divisionsholdet for indsatsen i 2015 med alt, hvad det har budt på og ligeledes stor tak til hele teamet bag dem som på nuværende tidspunkt er cheftræner Jesper Hansen, assistenttræner Poul Olesen, fysioterapeut Niels Schmidt, tøjansvarlige Martin Toft og vaskerieksperten Flemming Hansen. Tak til Leon for altid at have bolddrengeneklar til kamp.

På den administrative side er det holdlederne Steffen Lund og Mogens Hansen samtsportschef Thomas Ibsen. Herudover bør nævnes de to Haslund’s, far og søn, som beggedels står for foto og dels for hjemmesidens redigering sammen med Jesper Ran.

Omkring divisionsholdets hjemmekampe.
Det er fortsat vort Hvepseteam der leverer en uundværlig frivillig indsats på salgs- og servicedelen. I første halvdel af 2015, da vi fortsat lå i 1.division, havde vi med baggrund i sikkerhedsmæssige krav aftale med firmaet Klik, som stillede med security folk til vore kampe, mens vi i anden halvdel af 2015, da vi nu var og er i 2.division har kørt det sikkerhedsmæssige via egne folk først og fremmest via Claus Stockmann og dennes kontakter.

En stor tak til Teamchef Niels Anker Nielsen, klubbens sikkerhedsansvarlige Claus Wiingaard, Claus Stockmann samt hele det populære Hvepseteam. Som tak for deres store indsats holdes den traditionsrige årlige Hvepseteamfest fredag d. 11. marts.

Hvepsene – Brønshøj Boldklub Support.
Er uden al tvivl Danmarks bedste supportere. Både ved hjemme- og udekampene yderde i større eller mindre grad, og altid på strålende vis festlig underholdning med opbakning til Divisionsholdet under hele kampen.
Samtidig yder de også økonomisk støtte til Divisionsholdet og her skal vi ikke undladeat sige dem en stor og hjertelig tak for deres bidrag i forbindelse med kapitaludvidelsen i ApS’et.
Så stor tak til supporterformand Steen Jørgensen, Thomas Brygger og den øvrige supporterbestyrelse samt Hvepsen Verner.

ApSet.
Hvis fulde navn er Brønshøj Boldklub ApS varetager fortsat driften af Divisionsholdet.

Som vedtægterne i Moderklubben foreskriver skal, der fra ApS-bestyrelsen orientere som selskabets drift.
Det er fortsat Claus Wiingaard, som er ulønnet administrerende direktør i ApSet, hvor han yder en stor frivillig indsats.
På ApS generalforsamlingen i april måned, blev bestyrelsessammensætningen ændret, idet Søren Gaardboe og Thomas Schrøder trådte ind, mens Dennis Kjeldsen overtog pladsen efter Kalman Legradi, som jo stoppede i moderklubben og derfor ikke ønskede at fortsætte i ApS’et. I løbet af januar måned meddelte bestyrelsesmedlem, Søren Gaardboe, at han ønskede at udtræde med øjeblikkelig virkning af bestyrelsen. Dette blev taget til efterretning af bestyrelsen.

ApS bestyrelsen består i dag af Claus Wiingaard, Jørn Hulgard, Thomas Schrøder, Dennis Kjeldsen og undertegnede frem til den kommende ApS generalforsamling.

Erhvervsklubben ”Hvepsene”
De er fortsat ApSets største sponsor og med sine 27 medlemmer har de igen i 2015 ydet et stort og flot bidrag. Det er med spændende arrangementer og en årlig rejse at Erhvervsklubben fastholder de nuværende medlemmer og samtidig hele tiden forsøger at udvide medlemskredsen. Erhvervsklubben sikrer et godt sammenhold og et afgørende netværk blandt sine medlemmer således at de fortsat står som en meget stærk og attraktiv samarbejdspartner i vor klub.

Dette skyldes ikke mindst det store arbejde som Erhvervsklubbens to ildsjæle og BB æresmedlemmer Kim Madsen og Bent Mikkelsen og deres bestyrelse har lagt gennemårene. En stor tak til formand Kim Madsen, Bent Mikkelsen og deres øvrige bestyrelse for en flot og uundværlig indsats.

Senior- og Gl. Drenge afdelingen
Grand Old Master holdet vandt ikke noget i 2015. Vores 2. seniorhold er fortsat i serie 1. Holdet var under ledelse af træner Peter Juul Petersen og Kenneth Jørgensen samt holdlederne Kaj Lyngby og Steen Jensen, men Peter Juul stoppede lidt overraskende efter første halvår, hvorefter Kenneth Jørgensen har overtaget holdet sammen med Ali.

Rent sportsligt skal det stadigvæk ikke være nogen hemmelighed, at med et hold i 2.division skal vi helst også have et 2.hold, som mindst ligger i Københavnsserien og endnu bedre hvis det var i Danmarksserien. Herved kan spillerne på 2.holdet få bedre modstand og være endnu bedre egnet til at kunne spille på 1.holdet. Vores 3. hold har som følge af Ali’s oprykning til 2.holdet i efteråret været trænet af Rowshan, som har gjort, hvad han kunne for at holde sammen på både 3. og 4.holdet, og tilsidst blev det for meget for ham. Nu er han nemlig stoppet som træner for 3.holdet. Tak for din indsats Rowshan.

Vi har i seniorafdelingen også haft et hold, som vandt en pokal, nemlig 7-mands seniorholdet.
Det er Andrej Fellner Nielsen, der står for holdet og bagmanden bag holdet, han har følgende spillere på holdet: Kim Jørgensen, Bekim Ajruli, Carsten Schrøder, Emmeth Mensah, Fehmi Goskun, Gisli Eriksson, Martin Thenning, Thomas Ibsen, Andreas Skeel Frandsen, Synaj Sabedinovski og Senaj Odzovski og lidt flere: Allan Cholta, Sevdail Asani, Ferdi Yasar og Kenneth Jørgensen.
Holdet vandt pokalturneringen ved at besejre Kløvermarken i finalen.

Det betyder, at holdet således skal modtage en pokal for at være det seniorhold, som har vundet sin række, i form af Sv. Aage Mortensens mindepokal – stort tillykke.

Senior afdelingen har stadig et stort problem med at der er skabt en kultur med at der enten ikke bliver betalt kontingent til tiden eller slet ikke for at spille i vor klub. Dette er et problem, som bestyrelsen tog op sidste år, og det har betydet, at en del medlemmer er blevet slettet som medlem. De har kostet og koster fortsat seniorformand Steen Jensen et kæmpearbejde, som hangerne ville være foruden.

FF-Motionisterne.
Denne aktive og hyggelige afdeling fortsætter på sin 42. sæson men nu ikke længere med Jørgen Simonsen som indpisker, leder og træner som han har gjort i alle årene.

Ove Jørgensen har overtaget styrepinden hos FF-motionisterne, så vi kan håbe på, at de fortsætter mange år endnu.
Kvindesenior-afdelingen

Måtte vi næste vinke farvel til i 2015. Men heldigvis har vi stadigvæk et 7-kvindehold – hvilket vi er glade for Vi håber på, at nogen har lyst og kræfter til at starte en pigeafdeling op, så vi også kan få en masse nye medlemmer den vej.
Ove Jørgensen har overtaget styrepinden hos FF-motionisterne, så vi kan håbe på, at defortsætter mange år endnu.Kvindesenior-afdelingenMåtte vi næste vinke farvel til i 2015.Men heldigvis har vi stadigvæk et 7-kvindehold – hvilket vi er glade forVi håber på, at nogen har lyst og kræfter til at starte en pigeafdeling op, så vi også kanfå en masse nye medlemmer den vej.

Kontingent
Bestyrelsen har sonderet terrænet både i vores naboklubber og i andre klubber, og vi har konstateret, at vi nok er lidt for billige.
Bestyrelsen har derfor besluttet, at indføre et enheds kontingent for hele U-afdelingen,således at alle medlemmer, som er under 18 år fra og med den 1.juli betaler samme kontingent, nemlig kr.550 hvert halvår.

Samtidig har der også i vores seniorafdeling været ikke bare et kontingent, men flere forskellige alt afhængig af, om man påstod, at man ikke tog bad i klubben, eller man ikke trænede, eller man havde et job, hvor man kun tjente en halv million om året osv.
Dette vil vi gerne have ryddet op i, således at der er transparens – åbenhed – herom, og så at der ikke findes alle mulige forskellige ordninger. I den anledning vil jeg også gerne sige, at jeg er noget ked af, at det åbenbart er så svært for både unge(i tyverne), mellemunge(i 30rne), ikkesåunge(40rne), trordeerunge(50rne) at betale et kontingent på kr.950 eller mindre end kr.160 hver måned for at være en del af et fællesskab – det er sgu sløjt.

Stor cadeau til alle gammelmandsholdene, som betaler næste uden at kny. Fra og med den 1.juli vil der blive opkrævet et kontingent, som vil tage højde for, at nogen ikke længere er tilknyttet arbejdsmarkedet og at nogen fortsat er still going young. Bestyrelsen vil nedsætte en arbejdsgruppe med henblik herpå, og heri vil der være repræsentanter fra de involverede grupperinger.

Disciplinærudvalget
Vort eget disciplinærudvalg modtager indberetninger fra afdelingerne ved udvisninger i turneringerne samt dårlig opførsel og andre disciplinære forseelser. Udvalget er desuden vort kontaktorgan til DBU København og DBU i forbindelse med protester og klagesager.
Udvalget der har Kirsten Espersen som formand træder sammen når der er sager til behandling. Vores antal af udvisninger og karantænedage steg lidt igen i 2015 og blandt andet klubbens seniorhold havde en del, hvilket både er dybt pinligt men også uacceptabelt for Brønshøj Boldklub. Vi vil forsøge at tilstræbe at reducere dette mest muligt. Tak til Kirsten Espersen og hendes disciplinærudvalg.

Projektarbejdet
Vore to største projekter er i disse år ”Særlige integrationsmidler” og ”Get2Sport”. Særlige integrationsmidler er afløst af
Sociale Partnerskaber
Er et projekt i Københavns Kommune som er tildelt 5 foreninger, og som afløste et tidligere projekt.
Get2Sport
Get2Sport er et landsdækkende integrationsprojekt som efterhånden har opnået storanerkendelse helt ind hos regeringen og i Folketinget på Christiansborg. Samarbejdet med Get2Sport sker på baggrund af økonomisk støtte fra socialministeriets satspuljemidler og i et samarbejde med Danmarks Idræts-Forbund.
Vi kan glæde os over vi lige har fået forlænget vor aftale og økonomiske tilskud for 2016 til de opgaver og udfordringer vi har i vor ungdomsafdeling. Der skal lyde en stor tak til Get2Sport og Lars Kruse fra Danmarks Idræts-Forbund for samarbejdet og hans positive indsats i forbindelse med vort ungdomsarbejde. Tak til Københavns Kommunes Kultur- og Fritidsforvaltning og Danmark Idræts-Forbund for at de har valgt fortsat at støtte vort ungdomsarbejde.

Aktiviteter
Efterårsmarkedet bedre kendt under det tidligere navn Bellahøj Kræmmermarked
Vi er fortsat 7 klubber i Brønshøj-Husum Idrætsfond der ejer og administrerer Efterårsmarkedet. Vi havde i lighed med 2014 en salgsbod. For at få del i det samlede overskud fra Efterårsmarkedet skal hver klub levere et vist antal arbejdstimer til fællesskabet. Ud over det vi leverer i forbindelse med selve Efterårsmarkedet, har Kirsten Espersen hele året og i åbningsperioden arbejdet på denadministrative side. Kirsten har sammen med Kalman Legradi dækket et meget stortantal af vore timer. Der skal lyde en stor tak til vor topchef på Efterårsmarkedet Kalman der også sidder i Efterårsmarkedets magtfulde forretningsudvalg samt til Niels Anker Nielsen og vort egetudvalg og alle de mange frivillige, trofaste hjælpere der også i 2015 sørgede for at vi også dette år fik et flot økonomisk tilskud – på trods af et rigtig lortevejr under hele kræmmermarkedet. En anden ting som BHIF deltog i sidste år var Copenhagen Historic Grand Prix som jo foregår på Bellahøj. Også tak til dem, som hjalp til der.

Jule Five-a-Side- og Petanqueturneringerne
Er fortsat klubbens største aktivitets tilløbsstykker. En kæmpesucces for fællesskabet og sammenholdet i vor klub med over 80 deltagere tilsåvel aktiviteter som hygge og spisning. Vejret var ikke helt med os denne gang og derfor var det dejligt at se, at alle var med ude og enten deltage eller se på, så det blev en stor klubdag for alle os, som deltog. En stor tak til Thomas og hans hjælpere i restaurationen samt til alle der på dagen hjalptil at det blev en festlig dag.
Vore samarbejdspartnere

DBU København er vor egen lokalunion hvor hovedparten af vore turneringer administreres. Årets repræsentantskabsmøde blev afholdt sidst i januar i år. Kim Madsen blev genvalgt som kritisk revisor. Stort tillykke til Madsen. På årets repræsentantskabsmøde var vor klub repræsenteret ved Tobias Halbro og Dennis Kjeldsen.

Divisionsforeningen
På Divisionsforeningens vintermøde i begyndelsen af denne måned blev Kim Madsen genvalgt for 2016 som en af de 3 repræsentanter fra Divisionsklubberne til DBUs disciplinærudvalg. Tak til Kim for han atter tager en arbejdsperiode i dette krævende og ofte udskældte DBU udvalg der skal behandle alle de mange disciplinære sager divisionsfodbolden.

DBU
Det årlige repræsentantskabsmøde afholdes den 5.marts 2016.

Brønshøj-Husum Forende Sportsklubber
De står for fordelingen af kunstgræsbanerne ved Genforeningspladsen og på Tingbjerg samtårets prisoverrækkelser af henholdsvis Årets idrætspræstation og Årets idrætsleder. I 2015 blev det Brønshøj Judoklub, der blev valgt til ”Årets Idrætspræstation” og Gert Gade fra Union, der blev Årets idrætsleder. I Sammenslutningen er vi fortsat repræsenteret ved Ole Mortensen der er kritisk revisor og ved undertegnede, der er formand samt af Finn Ryberg, som er bestyrelsesmedlem.

KFF Team Nord-Øst
På den kommunale side er vi underlagt Kultur- og Fritidsudvalget hvor det er TeamNord-Øst, der administrerer anlæg og haller i vore nærområder. I vort lokale områdedrejer det sig om Tingbjerg, Husum, Genforeningspladsen, Vanløse og GrøndalMultiCenter. Under Team-Nordøst er der nedsat brugerbestyrelser for de respektive anlæg. Brugerbestyrelsen for Tingbjerg består af klubrepræsentanter fra Fix, Husum, BB samt den lokale daglige leder af Tingbjerg Idrætspark og teamlederen fra Team Nord-Øst.
I brugerbestyrelsen for Tingbjerg og i det samlede koordineringsudvalg for hele TeamBrønshøj er Finn Ryberg fortsat formand. Til hele teamet både det daglige på Tingbjerg med Claus Østervig Petersen i spidsen og ledelsen fra Team Nord-Øst – hvor Erik Hansen desværre blev opsagt - skal der lyde en stor tak for atter et år med et godt og engageret samarbejde og naturligvis også til Finn for dit fortsatte meget store arbejde for klubben. Her den 8.marts skal der afholdes et møde, hvor vi bliver orienteret om det fremtidige samarbejde, som bliver noget anderledes end før.

Medieudvalget
Sørger fortsat for det trykte medlemsblad og ikke mindst for opdatering af nyheder oginformationer på vor hjemmeside. Fremadrettet vil der ikke længere blive udsendt et trykt medlemsblad, da det ganske enkelt er blevet for dyrt i porto. I stedet vil man modtage bladet via sin mailadresse, og de som ikke har mail kan møde op i klubben og her få udleveret et eksemplar. Der skal lyde en stor tak til medieudvalget som består af Kirsten Espersen, OleMortensen, Kalman Legradi, Niels Bjørn Hansen, Jesper Ran Pedersen samt cheffotograf Thomas Løser for indsatsen i 2015

Drabanterne
Drabanterne havde 70 års fødselsdag i 2015 og det blev en dejlig dag. I begyndelsen af denne måned afholdte Drabanterne det årlige ”Torskegilde” Det blev endnu en gang en stor succes med over 60 deltagere der mødes og for en stor parts vedkommende for at være sammen med både nuværende og tidligere holdkammeraterog genopfriske alle deres fælles oplevelser i BB. Et godt og uundværligt stykke BB-historie kan man opleve denne aften. Såvel Drabantbestyrelsen som Hvepseteamet skal sikre deres fortsatte eksistens og som en del af dette skal der i den kommende tid arbejdes på at finde nye emner til såvel Drabantbestyrelsen som Hvepseteamet. Tak til overdrabant Kurt Arnstien og hans bestyrelseskolleger for den økonomiske støtte også i forbindelse med kapitaludvidelsen og deres arbejdsindsats for hele vor klub og foret godt samarbejde.

Klubhuset
Hvad skulle klubben gøre uden Farmand Ibsen og Mor Ibsen, Teddy som også er blevet fast inventar i klubben, Leon og de mange andre frivillige hjælpere, for uden dem ingen restauration og ingen mad og ingen fester osv. Der skal lyde en stor tak til Thomas for hans store indsats både i det daglige og med demange fester, han får hevet til klubben. Også tak til de, som hjælper til med vagter, menvi kunne godt bruge mange flere, som ville give en hånd med, så kom bare frit frem.

2016
Vi har nu snart overstået de første 2 måneder af 2016 og glæder os til vi inden længe er i fuld gang med turneringerne.Så kan vi samtidig glæde os over fortsatte forbedringer i Tingbjerg Idrætspark.Således er hvepsebaren blevet revet ned, og langsomt men sikkert er en ny hvepsebar ved at blive opført og skal forhåbentligt stå klar til vores første hjemmekamp den 24.marts mod Marienlyst.
Der skal lyde en meget stor tak til Københavns Kommunes Kultur- og Fritidsudvalg, Team Nord-Øst, Brugerbestyrelsen med klubberne fra Tingbjerg området.

Afslutning
Til slut en tak til alle sponsorer, samarbejdspartnere, trænere, ledere og udvalgsmedlemmer for et godt samarbejde og indsatsen i 2015. Der skal også i år lyde en stor tak til Jørgen Hansen for sit store arbejde for klubben omkring vores økonomi. Til vaskeripersonalet Flemming Hansen og Thomas Løser og Henrik samt den daglige trup lønnet som ulønnet, i såvel klubhuset som i administrationen på kontoret skal der ligeledes lyde en stor tak for jeres indsats. Og sluttelig tak til mine bestyrelseskolleger for et godt samarbejde i det forløbne år.

Brønshøj Boldklub
p.b.v.
Brønshøj d. 29.februar 2016.
Jan Juul Jørgensen
formand
Brønshøj d. 29.februar 2016.
Godkendt af dirigenten på generalforsamlingen
Finn Ryberg