Forårsstatus for klubbens hold

IMG_1040
April 2015 billede - Philip Mynster indkast på hoved

Programmerne til efterårsæsonen er klar på dbu's hjemmeside, så vi har samlet et lille overblikover hvordan det gik alle Brønshøjs senior og ældre hold i forårssæsonen. Det er samtidig muligt at finde billeder fra nogle kampe fra alle klubbens hold via dette link.

1. senior 11M - 1.division
1.senior startede forårssæsonen med at spille kvartfinale i DBU Pokalen mod FC Vestsjælland, hvilket blev endestationen. Holdet endte forårssæsonen uden sejre og med et trænerskift undervejs. Samlet blev det 23 point for hele sæsonen og holdet rykker dermed ned i 2.division.

2. senior 11M - Serie 1
2.senior lagde ud med overbevisende fem sejre i streg og endte på en samlet 3.plads i serie 1. Jabar blev topscore med 7 mål. 

3. senior 11M - Serie 3
3.holdet fik en samlet 5.plads i serie 3 under træner Ali Yüksel. De formåede som det eneste hold i rækken at slå topholdet FB, som vandt rækken og resultatet i den kamp var endda overbevisende med 5-2 til Brønshøj.

4. senior 11M - Serie 4
4.holdet endte på 9.pladsen med 11 point. De startede fantastisk og fik kun et enkelt nederlag i de første fem kampe. Deniz blev topscore med 6 mål.

5. senior 11M - Serie 5
5.holdet fik ligesom 4.holdet en 9.plads blot en en række under, hvor det blev til 10 point. De slog alle bundholdene og det lykkes dem at vinde 3 udebane kampe i træk.

Senior 7M-1 - Herre 1
7M senior sikrede endnu en 1.plads, 3 oprykning i træk og skal dermed i efteråret op og prøve kræfter i Mesterrækken efter en samlet målscore på 52-20 for 9 kampe. De er også videre i pokalen for 7-mands hold, hvor de allerede har slået to hold fra mesterrækken ud.

Senior 7M-2 - Herre 4
Det nye 7.mands hold startede fantastisk med to sejre og ubesejrede i de første 5.kampe, men udfordringer med at stille hold i de sidste par kampe betød at de endte på 5.pladsen.

Senior 7M - Kvinde M
Kvindeholdet i Mesterrækken fik en 7.plads og en samlet målscore på 20-30, hvor storsejren på 11-1 over FC Damsø hjalp godt med at trække opad.

Senior 7M - Kvinde 2
Det andet kvindehold endte på fjerdepladsen og selvomholdet ikke kan rykke op var der kun et enkelt point fra 2.pladsen og oprykningsstregen. Med lidt held kunne de have snuppet 2.pladsen i den sidste kamp mod Valby, der endte tre'er og også kunne have taget 2.pladsen, men kampen endte 0-0 og Sønderbro Fight blev to'er.

Old Boys 7M - M
Comebackholdet endte på 5.pladsen efter en fænomenal slutspurt med 5 sejre i træk.  Sæsonen blev indledt med et nederlag til Vanløse, men ellers blev det til sejre mod de to andre naboer Husum og Fix. 

Old Boys 7M - 2
Old Boys 2 fik fjerdepladsen i puljen. Så det var en vigtig sejr hvor Kenneth Jørgensen blev dobbeltmålscorer, da puljens sidsteplads Amager FF blev besejret 2-1.

Veteran 7M - 1
Henrik "Gonzo" Jørgensen's 7M Veteraner sikrede med en enkelt sejr en 9.plads i en pulje med ti hold. Målscoren blev 31-64.

Masters forår 2015

Masters 11M - 1
Mesterrækken for Masters spiller helårsturnering, så der er blot sommerpause inden de det hele skal afgøres i efteråret. Peer Goes hold holder sig med i toppen efter en start med to nederlag så ligger de henover sommeren på en tredjeplads kun tre point fra topholdet.

Masters 7M - 1
7-mands Masters fik 2.pladsen og sikrede oprykning i en række med kun 6 hold, så 5 point til 3.pladsen for kun 5 kampe må siges at være rigtig godt forholdet, der også blev det mest scorende i rækken.

Super Masters 7M 
Super Masters blev nummer to i rækken med kun et enkelt nederlag. De endte ellers med lige så mange point som AB Tårnby på 1.pladsen, men måtte tage til takke med andenpladsen, da de havde en bedre målscore.

Super Grand Old Mastes 7M
Askers SGOM-tropper fik andenpladsen efter foråret og blev rækkens eneste ubesejrede hold, men med tre uafgjorte måtte de alligevel lade førstepladsen gå til BK Frem. Kim Madsen blev topscore med 12 mål.