Veteran: Stadig ubesejret

Michael Barfoed (kampens spiller)

Veteranerne spillede sig tilbage på 1. pladsen, da de i går aftes tog turen til Sundby og slog sidste års vindere Fremad Amager 2-0. Sejren gjorde, at hvepsene stadig er ubesejret efter tre kampe. Begge mål blev sat ind Michael Barfoed (billedet) i 2. halvleg.

Det var da også en tilfreds cheftræner, som udtalte følgende efter kampen:

Under kampen måtte Brønshøj gøre brug af den brede bænk - bestående af tre mand - da flere løb ind i skader, bl.a. topscoreren. Men de folk, der kom ind, i stedet for leverede gode præstationer, og det var da også en glad cheftræner, som udtalte følgende efter kampen:

- Det var en kamp, hvor vi skulle vise, hvor gode vi var, og det gjorde hele holdet til UG. Vi blev nødt til at gøre brug af alle tre udskiftere, men indskifterne kom ind og leverede.

Ind kom bl.a. Michael Barfoed, som med to mål i 2. halvleg blev dagens mand i skysovs, og helt fortjent fik fidusbamsen, som kampens bedste spiller.

Men den stod på gode og store præstationer hos alle 14 aktører, og cheftræneren mente da også, at bamsen kunne være gået til alle på holdene.

Efter den gode præstation kigger holdet nu frem mod næste kamp, som er torsdag den 4. maj kl. 19 hjemme mod Allerød, hvor cheftræner Per Berg Larsen forventer en æstetisk kamp. Allerød ligger pt. næstsidst på 8. pladsen med to nederlag ud af to mulige og en målscore på 3-7.