Tre hvepse forlænger

Richter, Jamil og Kevin forlænger

Forsvareren Simon Richter, anføreren Jamil Fearrington og angriberen Kevin Bechmann Timm har alle forlænget deres aftaler med Brønshøj Boldklub. Alle aftaler er forlænget med et år.

- I Brønshøj Boldklub er vi rigtig glade over, at en så rutineret trio har valgt at forlænge deres kontrakter. Det er vigtigt for divisionsholdet og for klubben, at de bliver hos os. Richter, Fearrington og Bechmann Timm spiller alle en særdeles vigtig rolle for truppen og klubben, fortæller sportschef Thomas Ibsen.

Tilsammen har de tre spillere spillet 206 kampe for Brønshøj: Jamil Fearrington har spillet 112 kampe (11 mål), Kevin Bechmann Timm er oppe på 63 kampe (31 mål) og Simon Richter, som kom til klubben i sommers har spillet 31 kampe i sort og gult (1 mål).

- Til gengæld har vi sagt farvel til Anders Qvist, Anton Holse og Saad Abbouch. De skal alle have tak for deres indsats, slutter sportschefen.