Træningslejr, dag 6

Sovende hveps

Dag 6 af træningslejren blev en stille og rolig dag for mange af spillerne. De to målmænd Mads Funch og Oliver Haslund fortæller om lørdagens begivenheder eller mangel på samme.

Vi startede dagen, som den sluttede i går (fredag), med ét stort ”BRØØØØØNSHØJ SKÅÅÅÅL”. Derefter foregik størstedelen af dagen i sengen, for størstedelen af holdet. Der var selvfølgelig enkelte undtagelser. En frisk Vilfort og Kevin tog tilbage til Castellón centrum, hvor vi var en masse andre, der følte vi allerede havde set nok til centrum, godt nok om natten. 

Timerne gik og gik og stadig var de fleste spilleres senge fortsat fyldte, og til stadiet hvor det også blev billedet af dagen. Der var dog andre end Vilfort og Kevin, der op ad dagen tog initiativ til at forlade sengen. Således valgte bl.a. Lassen, Koch og Jensen at fortsætte eftermiddagsluren på stranden fremfor sengen

Dette var egentlig hvad dagen bragte, indtil klokken 20.30, hvor vi skulle være tilbage og samlet igen. Herfra stod den på aftensmad, og så var der ellers planlagt underholdning for alle pengene, når henholdsvis den unge og gamle del af holdet, hver skulle stå for 20 minutters fabelagtig underholdning.

Grundet diverse udsættelser af underholdningen og aftensmaden, er der desværre ikke et referat fra de genialiteter, der kommer til at foregå. Men mon ikke, at det bliver et hammer af et show, når et udhvilet BB-hold samles.

Alt i alt stod dagen på at holde ud fra gårdsdagens strabadser, og så er vi klar til at tackle de sidste dage af træningslejr!

//Funch og Haslund