Træningslejr, dag 5

Jonas og Ricky

Jonas Magnussen og Ricky Gotland fortæller om træningslejrens dag 5, hvor den stod på afslapning i forhold til de seneste dages aktivitet.

Efter tre dage med to kampe og tre træningspas, var det blevet tid til en dag med restitution i højsædet. Den sædvanlige morgenmadsbuffet blev indtaget kl. 9, men til forskel fra de andre dage havde andre gæster også fundet vejen til restauranten på hotellet.

Kl. 10.15 var der afgang fra hotellet. Turen gik til stranden, hvor de unge hvepse fik muligheden for at vise sig frem på beachvolley banen og tage en sejr mod de gamle! Men helt som forventet besidder de gamle hvepse en alsidighed og tog en sikker sejr.

Vinderne af Beach-volley

Det eneste minus ved opvisningen var at trænerteamet ikke havde koordineret dagens beachvolley kamp med solen, som havde valgt at holde fri på en overskyet fredag.

Hvor er solen

Nu er vi så tilbage på hotellet igen, hvor der bliver serveret frokost kl. 13.30.

Efter frokost takker hvepsene af til trænerteamet, trækker i sit stiveste puds og bevæger sig ind mod centrum, hvor Mads Rønne sørger for at vi får en kulinarisk oplevelse med hjem i bagagen!

Kulinarisk oplevelse

Efter aftensmad har ledelsen bestilt bord og flasker på Mambo i Castellón. Her har Mads Rønne dog også valgt at deltage, så nu må vi se om ledelsen har købt nok til resten af holdet

Fredagens dagbog bliver leveret tidligt på dagen, da det ikke kan afvises at promillen vil stige i takt med fredagsstemningen indtræffer og de alkoholiske væsker bliver indtaget!

God weekend fra værelse 223 - Jonas & Ricky