Træningslejr, dag 4

Holdbillede, Onda-BB

Vi er godt nok forbi dag 4, da vi er på den anden side af midnat. Men I skal da ikke snydes for fortællingerne fra dag 4. Denne gang er det Kasper Vilfort og Kevin Bechmann, der har taget fortællerkapperne på.

Buchs fødselsdag

Dag 4 startede ømt ud for mange grundede kampen mod Villarreal i går. Men der skulle ikke hviles på laurbærrene. Efter morgenmad kl. 9.00 stod den på morgensang til Buch, der fyldte 15 år i dag. Efter maden stod vi klar på træningsbanen kl. 10.30 til en let gang træning med finpudsning af dødbolde, afslutninger og lidt humør. Træning sluttede med en konkurrence, som de gamle vandt suverænt.

Straffen var en tur i havet, men så vidt vi ved, har det spanske hav ikke set skyggen af en ung BB-spiller endnu. Skuffende...

Efter frokost var der tid til afslapning.

På værelse 221 var Vilforts ‘Your Boots’ til massage og behandling af stængerne på overarbejde. da både Kevins og Vilforts stænger gevaldigt trængte til kærlighed. En enkel morfar sneg sig også ind på det gamle værelse, indtil vi blev vækket af værelse 220’s Valentines romance, der heftigt kunne høres igennem de papirstynde vægge. Vi må se, om det er Gøg eller Gokke, der skal bruge en badering at sidde på under morgenmaden i morgen.

Kl. 17.30 var det tid til match meal inden taktikmøde og afgang til kampen mod CD Onda på et fornuftigt stadion i en rustik atmosfære.

De gamle stænger holdes ved lige

Som forventet, mødte vi en god modstander, og nu er spillerne trætte efter en dejlig sejr.

Da vi havde 40 minutter hjem, måtte aftensmaden indtages kl. 23.30 på hotellet. Og hvem ved, måske en kold fra køleskabet til at falde ned på.

Der er ikke tid til at sove længe i morgen, da den står på en gåtur med den tyske guide og måske en gang strandvolley, hvis de gamle gider at vinde igen.

Stor ros til kaffen på hotellet, der holder os i live med al,t hvad den kan trække.

Valentines hilsner fra Ville og Kev på værelse 221.