Tipsgeneralforsamling på ”Gammelmandsholdet”

Tipsklubben
Revisor Asker uddeler bøder

I disse tider er det vigtigt også at huske de positive historier, og sådan en er tipsklubben, hos gammelmandsholdet, der har eksisteret siden 1994. Lørdag den 7. marts  havde de generalforsamling, hvor der blev hygget igennem.

Vores klub er jo fyldt med mange sjove og samlende traditioner.

”Gammelmandsholdet” – Askers drenge – har i siden 1994 haft en tipsklub, som i dag er 31 medlemmer.

Efter mandag eftermiddags træningspas kan du se ”drengene” sidde og oddse, og der kommer mange guldkorn om dansk og international fodbold fra disse erfarne gutter.

Mester blev årets tipsklovn

Lørdag den 7. marts var der generalforsamling, hvor årets supertipper blev hædret – det var divisionsholdets tidligere topscorer Ivan Meldgaard, som blev hædret med applaus.

I bedste omklædningsrum jargon blev årets ”tips-klovn” buhet ud. Det var divisionsholdets tidligere venstre wing – Henning ”Mester” – der i løbet af året havde tippet 9 gange og alle sammen forkert …!

Coach Asker uddeler bøder til dem, som ikke har scoret nok mål – eller som tilskuer har svigtet for mange gange.

Efter generalforsamlingen sørger Ibsens køkken for en lækker frokost.

Joh – vi har på mange måder en mangfoldig fodboldklub……