Sommerens træningskampe

Brønshøj-flag

Der er sat datoer og modstandere på sommerens træningskampe. Alle kampe spilles hjemme. Tidspunkter kommer senere.

Lørdag den 14. juli gælder det divisionsrivalerne fra Avarta, som i den indeværende sæson sluttede på en 11. plads i Oprykningsspillet.

Ugen efter, lørdag den 21. juli, er der forpremiere på efterårets moseslag, når hvepsene møder AB.

Den tredje og sidste træningskamp finder sted lørdag den 28. juli, og er mod Lyngbys U19-hold.

Oprindeligt var planen, at alle tre træningskampe skulle spilles inde på Tingbjerg Ground. Men fordi banen skal have topdress og græsfrø mhp. at optimere, vil det derfor ikke være muligt. Det er en del af projekt, som Divisionsforeningen står bag, og Brønshøj indgår i samarbejde med Københavns Kommune om dette.

Men kampene spilles stadig hjemme i Tingbjerg. Tidspunkter for træningskampene kommer senere.

Har du lyst til at hilse på spillerne inden træningskampene, så starter træningen op igen tirsdag den 10. juli kl. 16.30.