SÅ ER DEN HER … JUBILÆUMSKALENDEREN

Jubilæumskalender 2019

2019 står i jubilæets tegn, da vi jo den 15. maj bliver 100 år. Det vil du komme til at mærke i den kommende tid.

Første skud i bøssen er en meget flot A3-kalender for 2019. Hver måned er der et dejligt billede, der viser det mangfoldige liv, der foregår i Brønshøj Boldklub.

Vi tror på, at denne kalender er et ”must” for alle, der følger klubben, og vil uden tvivl blive et samlerobjekt. Det er jo trods alt ikke hver dag, at vi laver en 100-års jubilæums kalender.

Prisen for kalenderen er 200,- kroner, og for det får du som sagt en meget, meget flot BB-kalender, men samtidigt støtter du også klubben.

Kalenderen sælges i klubben, og på stadion ved hjemmekampen mod B93 på lørdag.

Du kan også bestille den på Facebook, på SMS til 22684468 eller på mail til hh@bbpf.dk. Betalingen kan foregå på MobilePay 22684468.

Der er lavet et begrænset antal, så først-til-mølle princippet gælder.