Optakt: Vi starter med et slag

BB-Vanløse, 29.08.20 (plakat)
Brønshøj Boldklub
1 - 2
1 - 1
Vanløse IF
3' Mohammed Youssef
19' Aleksandar Lazarevic
21' Christian Thorup
34' Aleksandar Lazarevic
43' Simon Pedersen
76' Daniel Nielsen
80' Mohamad Fakhri Al-naser
89' Simon Haages
90' Nicolai Clausen
90' Daniel Dara
lør. 29. aug 2020

Vi havde sat næsen op efter en sejr i sæsonpremieren, men Vanløse ville det anderledes, da det blev til et 1-2 nederlag i Slaget om Slotsherrensvej på Tingbjerg Ground. Aleksandar Lazarevic scorede vores enlige mål, mens Simon Pedersen og Daniel Nielsen scorede for gæsterne.

I morgen gælder det første kamp i den nye sæson, når Vanløse kigger forbi Tingbjerg Ground i Slaget om Slotsherrensvej. I forbindelse med kampen har Niels Bjørn Hansen snakket med cheftræner Michael Madsen.

Vigtig information
Pga. COVID-19 vil der være særlige retningslinjer forbundet med kampen. Disse retningslinjer kan læses her.

Der vil være plads til 400 og der vil gælde først til mølle ved billetsalg i indgangen på kampdagen. Men du kan også livestreame kampen via Ekstra Bladet, hvis du har +abonnement.

Du kan spare 33 pct. på et +abonnement, hvis du benytter dette link.

Madsen: Det bliver tæt
Niels Bjørn Hansen har snakket med cheftræner Michael Madsen, der bl.a. sætter ord på den kommende sæson i 2. division.

- Det bliver tætte kampe i 2. division. Der er ikke den store forskel på holdene, så vi er meget lige i 2. division. Vinderen bliver det hold, der er bedst på dagen, siger Madsen.

Michael Madsen

Det er jo tradition, at der foretages ændringer i spillertruppen i sommerpausen, og denne pause var ingen undtagelse.

- Jeg er rigtig glad og tilfreds med truppen, hvor der er blevet stor konkurrence om pladserne, og det er noget, der passer en træner. Alle skal og vil gøre deres bedste for at komme på banen, og det styrker holdet, fortsætter Michael.

På nuværende tidspunkt vil Michael Madsen ikke sætte en decideret, men løfter dog sløret en lille smule for, hvad han håber på.

- Vi kan begynde at tale om målsætning efter de første 8 kampe. På det tidspunkt skulle vi helst ligge i top 5, og så kan vi fastsætte en ny målsætning på det tidspunkt. Først og fremmest skal der mere fart i spillet, så vi kan skabe overtalssituationer i omstillingsspillet, fortæller Michael yderligere.

Et par af de nye navne er nogle offensive af slagsen, og Michael regner med mål fra deres side.

- Vi har fået nogle nye angribere, som har klaret sig fint Jonas Hemmingshøj og Rasmus Zinck, som er kommet tilbage efter en knæskade og trænet sig op. Hertil kommer Aleksandar Lazarevic. De skal nok score nogle mål. Jeg sværger til 4-3-3 systemet. Jeg kan lide, at vi har kanterne med og et stærkt angreb. Det er et komplet system, som nok skal give resultater, understreger Madsen.

Lazarevic mod FC Helsingør

Til sidst sætter der ord på lokalbraget i morgen mod Vanløse.

- Det er et lokalt derby. Altid med tætte kampe, hvor vi har vundet de seneste. Vi er på hjemmebane – Tingbjerg Ground - med stærk opbakning. Vi vinder med 2-0 og tager de tre point i morgen, slutter cheftræneren.

Det fulde interview med Michael Madsen og Poul Olesen kan findes i det flotte kampprogram, som kan købes for 20 kr. inde på stadion på kampdagen. I programmet finder du bl.a. også et interview med Mads Gabel.

Siden sidste sæson
Der er blevet sagt farvel til rutinerede kræfter. Bl.a. topscorer Kevin Bechmann Timm og evig-aggressive Mads Rønne har stoppet karrieren. Det samme har tidligere anfører Jamil Fearrington, som dog er blevet i klubben som assistenttræner for Divisionsholdet.

Heldigvis er der også kommet nogle spændende navne ind, og nogle af dem kender vi fra tidligere. Mads Gabel, Christian Thorup og Aleksandar Lazarevic er tilbage i sort og gult.

Træningskampene har været en blandet landhandel, hvilket træningskampe ofte er. I de seks træningskampe er det blevet til to sejre, to uafgjorte og to nederlag.

Rønne scorer til 2-0 mod Vanløse

Modstanderen
44 divisionskampe er det blevet til mod Vanløse. Vi har et statistisk overtag med 20 sejre, 9 uafgjorte og 15 nederlag samt en målscore på 72-64.

Faktisk er det blevet til sejre i de to seneste kampe, der er endt hhv. 1-0 på udebane i Vanløse (mål af Kevin) og 2-0 på hjemmebane i Tingbjerg (mål af Kevin og Rønne).

Dommertrio
Emil Martinussen bliver manden med fløjtene, og han får assistance på sidelinjerne af Ulrik Gøtze og Mohammad Ammar Al-Gharawi.