Optakt: Tilbage i vante omgivelser

Rejnhold i aktion
Brønshøj Boldklub
1 - 1
0 - 0
VSK Aarhus
39' Mads Rønne
49' Daniel Sivertsen
51' Kevin Bechmann Timm
70' Joran Blaue
87' Sebastian Spornberger
man. 2. april 2018

Det sluttede 1-1 i forårets første hjemmekamp mod VSK Aarhus. I 2. halvleg blev det svært at spille bold på den mere og mere medtaget fodboldbane. Men i 1. halvleg var chancerne og spillet der til at tage alle 3 point, men VSK kæmpede bravt i defensiven.

BB-VSK Aarhus, plakat

Endelig er det igen blevet tid til fodbold i Tingbjerg Idrætspark, når Brønshøj i morgen møder VSK Aarhus. Vi ved, at spillerne igen har glædet sig til at spille foran et hjemmepublikum efter tre kampe på udebane. Samtidig vil det også været årets første kamp på græs efter en hård vinter, der først nu er ved slippe sit tag.

Der er blevet arbejdet hårdt for at gøre banen klar, og vi håber mange af jer vil tage turen ud til Tingbjerg for at støtte holdet, og vise de nye spillere, hvordan stemningen er på hjemmebane.

Skulle du mod al forventning ikke have muligheden for at komme ud og se kampen på stadion, så livekommenterer vi som sædvanlig på Twitter, og vi livestreamer også kampen via Mycujoo.

Seneste kamp
HIK havde Brønshøj godt nede i sækken, da de var oppe 2-0 med en halv time tilbage. Men spillerne gav aldrig op, og med en ukuelig fightervilje fik de point med hjem fra Gentofte.

HIK fik bragt sig foran 1-0, da Jonas Hebo Rasmussen fik sendt bolden under den hoppende mur og ind i kassen uden for Vilforts rækkevidde. Brønshøj havde ellers haft deres muligheder for at bringe sig foran 1-0, men kynismen manglede i afslutningerne.

I 2. halvleg fik HIK også gjort det til 2-0, men hvepsene svarede straks igen, da Mads Rønne udnyttede, at HIK's målmand Esben Madsen ikke kunne holde fast i bolden. Med små 20 minutter tilbage kom forløsningen, da Brønshøj fandt de nødvendige huller i HIK's defensiv, og Patrick Naundrup kunne sende bolden i mål til slutstillingen 2-2.

En god og underholdende kamp, som har givet spillerne selvtillid. De dumme boldtab skal bare elimineres, og kan det lade sig gøre, så bliver det et rigtig sjovt forår med masser af sejre.

HIK-BB, 29.03.18 Naundrup jubler over målet

Modstanderen
Brønshøj har aldrig mødt VSK Aarhus før, og det er der en meget god grund til. VSK Aarhus har nemlig kun eksisteret i to år. Klubben blev stiftet i 2016, da IK Skovbakken og Vejlby IK fusionerede.

Brønshøj Boldklubs officielle statistik viser, at hvepsene aldrig tidligere har spillet mod Vejlby, men det er blevet til otte kampe mod den anden halvdel, Skovbakken. Vi skal dog helt tilbage til 1982 for at finde de seneste kampe mod Skovbakken. Her endte det med en udesejr på 2-0 og en hjemmesejr på 4-0 i en sæson, hvor Brønshøj rykkede op i landets bedste række.

Oskar Tranberg
Midtbane 10
Oskar Tranberg

Retter vi blikket mod nutiden, så har VSK Aarhus gjort det udmærket i foråret. Det startede godt nok med et nederlag ude mod HIK, herefter en uafgjort hjemme mod Hillerød, hvor sejren først forsvandt i slutningen af kampen, og i torsdag blev det så til en sikker 3-0 sejr over Greve.

Brønshøj og VSK Aarhus ligger side om side i ligaen, og der er derfor vigtig point på spil for at undgå nedrykning til Danmarksserien. Pt. befinder begge hold sig på den forkerte side af nedrykningsstregen, men det kan tre point ændre på.

Karantæner
Brønshøj må undvære midtbanespilleren Oskar Tranberg, der skal afsone en spilledags karantæne, da han modtog et gult kort i kampen mod HIK.

Dommertrio
Christian Hansen kommer til at skulle holde styr på de 22 spillere, mens linjedommerne Søren Lehmann og Jonathan Nilton vil assistere ham på sidelinjerne.

Rejnhold: Skal yde det optimale
Vi har snakket med Brønshøjs højre back Philip Rejnhold om kampen i morgen, øget konkurrence i truppen og glæden ved at være tilbage i Tingbjerg.

- Jeg glæder mig helt vildt til at spille på Tingbjerg Ground igen efter en lang, lang vinterpause. Stilen er blevet lagt lidt om, så vi backs må gerne være mere offensive. Det giver også flere muligheder og flere farlige chancer for holdet, siger Rejnhold.

I vinterpausen har Brønshøj hentede en række nye spillere ind, og det har skabt kamp om pladserne i startopstillingen, hvilket Rejnhold ser som en god ting.

- Vi alle skal yde det optimale. Det gælder om at hæve niveauet. Med de nye spillere er der også blevet større konkurrence om pladserne i starteleveren, og det passer os alle sammen rigtig godt. For så yder man sit allerbedste, og det gavner holdet, fortsætter Philip.

Glæde over sejr

Philip Rejnhold var ikke med i startopstillingen mod HIK i torsdags pga. en mindre skade, men han er igen klar, når det gælder VSK Aarhus i morgen. En kamp, hvor han tror på tre point til hvepsene.

- Jeg har mødt dem (Skovbakken, red.) en enkelt gang, da jeg spillede hos B1908. De spiller som de øvrige jyske hold. De spiller på fysikken, og det skal vi være i stand til at stå imod. Hvis vi kan det, så skal vi nok tage sejren og de tre point. Vi skal slås hårdt for sejren, slutter højrebacken.

Du kan læse hele interviewet med Philip Rejnhold, samt interviews med Jamil Fearrington og Mads Rønne og meget mere i det flotte kampprogram, der kan købes inde på stadion i morgen for kun 20 kroner.