Optakt: Sommerens sidste træningskamp

Vanløse - BB
Vanløse IF
1 - 0
0 - 0
Brønshøj Boldklub
lør. 27. juli 2019

Selvom det blev til et 0-1 nederlag i dag i træningskampen ude mod Vanløse, så er der grund til at være optimistisk mht. den nye sæson. Spillerne virker fitte, der er god boldomgang og der bliver skabt gode chancer. Nu skal bolden bare puttes ind, men mon ikke også målene kommer, når der er point på spil.

I morgen gælder det sommerens sidste træningskamp, når vi møder Vanløse i Slaget om Slotsherrensvej. Læg mærke til, at kampen er flyttet til Vanløse Idrætspark, da banen i Tingbjerg er knaldhård.

Vi har set flere gode takter i forbindelse med sommerens træningskampe, og i morgen er sidste test, inden det går løs på søndag den 4. august ude mod Holbæk. Og vi håber, at flere hvepse vil tage turen ud til Vanløse Idrætspark for at støtte holdet.

Det er samtidig den sidste kamp i miniturneringen, hvor også Avarta deltager. Avarta mødte Vanløse i onsdags, og tog en 4-2 sejr, så det kræver en sejr til os på min. tre mål, hvis vi skal vinde miniturneringen.

Modstanderen
Det er i alt blevet til 42 divisionsopgør mod Vanløse siden første møde den 24. august 1952, hvor vi tog en 3-2 sejr. i 3. division.

Vanløse klarede sig godt i sidste sæsons 2. division som oprykker. De sikrede sig en plads i oprykningsspillet, hvor de sluttede på en 9. plads - lige over os. Bl.a. takket være deres stærke hollandske angriber Jack Castelijns, som stadig er at finde i klubben.

Vanløse har også mødt Brøndbys U19-hold i en træningskamp, hvor det blev til et 1-3 nederlag