Optakt: Slaget om Slotsherrensvej

Vanløse vs. BB
Vanløse IF
0 - 1
0 - 0
Brønshøj Boldklub
41' Jacques Bang Sørensen
48' Danni König
50' Nicolai Clausen
52' Lucas Petersen
60' Asger Højmark-Jensen
66' Kevin Bechmann Timm
69' Mohammed Youssef
84' Mohamad Al-Naser
90' Nicolai Johansen
ons. 21. aug 2019

Lad os bare være ærlige og sige, at det nok ikke var vores bedste kamp. Men hvad betyder det, når vi hev en 1-0 sejr i land i Vanløse idrætspark. Vores første 1-0 sejr siden den 3. november 2018, hvor vi tog alle tre point ude mod Marienlyst. Kevin Bechmann Timm blev matchvinder med sit mål ca. 25 minutter før tid.

I morgen gælder det Slaget om Slotsherrensvej, når vi tager en tur til Vanløse Idrætpark. Her skal vi efter tre uafgjorte resultater i sæsonens tre første kampe forsøge at tage alle tre point mod Vanløse.

Sidst vi var i Vanløse var opbakningen fænomenal, og vi håber igen på at se rigtig mange af Danmarks smukkeste på vores tidligere hjemmebane.

Men skulle du ikke have mulighed for at komme til Vanløse, så liveopdaterer vi selvfølgelig fra kampen på Twitter, og via Ekstra Bladet - hvis du har minimum EB+abonnement - livestreamer Vanløse kampen.

Masser af hvepse i Vanløse

Seneste kamp
HIK var på besøg i Tingbjerg i sæsonens første hjemmekamp. Her var vi kun et par minutter fra tre point, men i overtiden fik HIK'erne udlignet.

HIK startede bedst, men vi begyndte at komme frem til gode chancer, inden Kevin med et flot skud bragte os foran i det 21. minut. Men otte minutter senere fik Victor Lorentzen udlignet efter en dødbold.

Med lidt over tyve minutter tilbage af kampen kom vi igen foran. En HIK-spiller brugte hånden i feltet, men Jamil brændte straffesparket. Heldigvis var Nicolai Clausen lynhurtig og fik sendt returen i mål. Dybt ind i dommerens overtiden var det HIK's tur til at få straffe, og det scorede Jonas Hebo Rasmussen meget sikkert på, så det endte 2-2 i stedet for 2-1 til os.

16.08.19, BB-HIK - Clausen bringer os foran 2-1

Modstanderen
42 divisionskampe har vi spillet mod Vanløse. Her er det blevet til 18 sejre, 9 uafgjorte og 15 nederlag med en samlet målscore på 69-64. I de 42 divisionskampe har vi været bedst, når vi har været på udebane, hvor vi har henter 12 af de 18 sejre. Vi skal også helt tilbage til efteråret 1991 for at finde det seneste nederlag på udebane mod Vanløse.

Seneste besøg i Vanløse var den 22. september 2018. Her fik vi set nogle rigtig flotte mål af bl.a. Mads Rønne og Oscar Buch i 3-1 sejren. Sidste Brønshøj-mål blev scoret af Patrick Naundrup.

Vanløse har fået en rigtig god start på sæsonen. I de tre divisionskampe har de hentet to sejre og spillet en enkelt kamp uafgjort. Men man skal også huske på, at de to sejre er kommet mod oprykkerne, mens det uafgjorte resultat er kommet mod Slagelse, der har mistet mange profiler. Ingen kan dog tage de syv point fra Vanløse. Derudover spillede sig også sikkert videre til 2. runde af Sydbank Pokalen med en 4-1 sejr ude mod Skjold Birkerød.

Vanløse Idrætspark

Spillested
Kampen spilles i Vanløse Idrætspark, som ligger på Klitmøllervej 20 i Vanløse. Hvis man ikke har cykel eller bil til rådighed, så tager det ca. 15 minutter at gå fra Vanløse Station til stadionet.

Karantæner
Vanløse må undvære førstemålmand Lasse Krogh, der fik et karantænegivende gult kort i 3-1 sejren over FA 2000.

Dommertrio
Manden med fløjten bliver Frederik Lysemose Hoffmann, som får assistance på sidelinjerne af Andreas Barnewitz og Christian Lundqvist Iversen.