Optakt: Skal jagte overraskelsen

Brønshøj - Lyngby, 2. runde i Sydbank Pokalen
Brønshøj Boldklub
4 - 5
2 - 3
Lyngby BK
11' Kevin Tshiembe
21' Emil Nielsen
22' Kevin Tshiembe
23' Nicolai Clausen
27' Jonas Hemmingshøj
34' Marcel Rømer
42' Victor Torp
44' Jens Martin Gammelby
48' Magnus Warming
87' Elias Asidah With
90' Adil Guendouri
95' Emil Nielsen
117' Aleksandar Lazarevic
ons. 7. okt 2020

Den stod på pokaldrama, da vi i onsdags tog imod Lyngby fra Superligaen i 2. runde af Sydbank Pokalen. Masser af mål, et flot comeback og spænding til det sidste er blot nogle af overskrifter i 4-5 nederlaget.

Vi skal forsøge at spille os lidt tættere på Europa, når Lyngby fra Superligaen gæster Tingbjerg Ground i 2. runde af pokalturneringen. Det vil samtidig være debutkamp for vores nye cheftræner Lasse Holmgaard.

Holdet burde kunne spille helt frit, da Lyngby må siges at være storfavoritter til kampen. Men vi har før vist, at vi kan overraske. Det så vi bl.a. i 2014, hvor vi slog OB ud i 2. runde. Så vi håber selvfølgelig på, at vi kan levere en vaskeægte pokaloverraskelse i morgen.

Kampen livestreames ikke, men man kan følge med på Twitter, hvor vi vil liveopdaterer fra kampen.

Retningslinjer
Retningslinjerne kan læses her.

Portene åbner kl. 17.

Der vil være plads til 400 tilskuere

Adgang til kampen købes i indgangen. Prisen vil være 80 kr. pr. person uanset alder, og først-til-mølle-princippet gælder.

Seneste kamp
I weekenden blev det til et point hjemme mod Skovshoved. En kamp, hvor vi ellers havde fortjent alle tre point.

1. halvleg var en lige affære. Desværre fik Skovshoved bragt sig foran 1-0 lige inden pausen. I 2. halvleg dominerede vi og skabte mange chancer. Men det blev kun til det ene mål, scoret af Aleksandar Lazarevic, så det hele endte 1-1.

Lazarevic udligner til 1-1

Seneste pokalkamp
For lidt over en måned siden tog vi hold på Sydbank Pokalen, da vi mødte lokalrivalerne fra Frem i 1. runde på Tingbjerg Ground.

Frem fik bragt sig foran ret tidligt i kampen ved Armend Aslani. Men de fleste husker nok de sidste otte minutter af kampen, for her blev det intenst.

Først var der gult kort til Daniel Anusic for at tage med hånd inde i feltet. Her blev straffesparket sikkert omsat af Aleksandar Lazarevic.

Det så derfor ud til, at vi skulle ud i forlængede. Men i det sjette minuts overtid begik Frems målmand et klodset straffespark. Det fik sindene i kog, og det endte med et direkte rødt kort til Anusic og det andet gule kort til Lucas Petersen. Heldigvis for os var Lazarevic kold som is og lod sig ikke påvirke af tumulten. I stedet for scorede han sikkert til 2-1 på straffespark og sendte os videre i pokalen.

Måltavlen, BB-Frem, 01.09.20

Modstanderen
I alt er det blevet til 35 ligakampe mod Lyngby, hvor 8 af de er vundet, 7 er endt uafgjort og 20 er blevet tabt. Af de otte sejre er seks af dem kommet hjemme.

I pokalen har vi mødt Lyngby en enkelt gang. Den blev spillet i Lyngby i sæsonen 1970/71, hvor den stod 2-2 efter ordinær spilletid og vi måtte ud i straffespark. Her tabte vi desværre 4-2 og 3. runde blev derfor endestationen.

Lyngby har ikke fået den bedste start på Superligaen, hvor det blot er blevet til to point i fire kampe. Senest blev det 2-2 hjemme mod SønderjyskE.

Lyngby har været i fem pokalfinaler, hvor de har vundet tre af dem. Deres første pokalfinale var i 1970, hvor de tabte 2-1 til AaB. Ti år senere, i 1980, kom de så i deres anden pokalfinale. Denne blev også tabt, denne gang med 5-2 til Hvidovre, hvor den tidligere hveps Michael Manniche scorede to gange for Hvidovre.

Herefter fulgte tre pokalfinaler i 1984, 1985 og 1990, som alle blev vundet. I 1984 vandt Lyngby 2-1 over KB. Året efter blev Esbjerg besejret 3-2. I 1990 måtte Lyngby og AGF ud i en omkamp, da første opgør endte 0-0. I omkampen var der ingen tvivl om resultatet, da Lyngby vandt hele 6-1.

Så morgendagens modstander har en stolt pokalhistorie.

Karantæner
Vi må se bort fra Lucas Petersen, der skal afsone en karantænedag efter sin udvisning mod Frem i 1. runde af DBU Pokalen.

Dommertrio
Det bliver Superliga-dommeren Jakob A. Sundberg, som skal dømme onsdagens kamp. På sidelinjerne får han assistance af Victor Skytte og Christian Just Brixen.