Optakt: Sidste hjemmekamp i 2017

Hillerød-BB, 12.08.17
Brønshøj Boldklub
2 - 1
1 - 1
Hillerød
7' Kevin Bechmann Timm
29' Tobias Andersen
34' Jonathan Masamuna
35' Philip Rejnhold
41' Christopher Jakobsen
43' Kevin Bechmann Timm
57' Patrick Naundrup
61' Jamil Fearrington
76' Kevin Bechmann Timm
84' Nikolaj Kristensen
90' Cem Vardar
lør. 28. okt 2017

Der stod tre utrolig vigtige point på spil i dag, da Brønshøj mødte Hillerød. Vinderen kunne nemlig tage tre point med sig over i forårets nedrykningsspil. Da kampen blev fløjtet af, var det hvepsene, der kunne juble mest, da det endte med en 2-1 sejr. Begge mål blev scoret af Kevin Bechmann Timm.

I morgen gælder det efterårets sidste hjemmekamp, når Hillerød kommer på besøg. Der vil være gratis adgang til kampen. Vi åbner porten allerede kl. 13.30. Ud over divisionsfodbold byder vi også på U9-bold og hyldest af vores U15-hold.

BB-Hillerød, plakat

Som nævnt åbner vi porten allerede kl. 13.30, og i tidsrummet 13.30-14.30 sælger vi øl, vand og pølser til blot 20 kr. pr. stk. (normalpris 35 kr. pr. stk.). Kl 13.45 starter træningsturneringen mellem U9-holdene, inde på Tingbjerg Ground, fra BK Union, BK Fix og Brønshøj. Programmet for U9 ser således ud:

13.45-13.55: BK Union - BK Fix
13.55-14.00: Pause
14.00-14.10: Brønshøj - BK Union
14.10-14.15: Pause
14.15-14.25: Brønshøj - BK Fix

Kl. 15 starter divisionskampen mellem Brønshøj og Hillerød. Her skal hvepsene forsøge at gentage sejren over nordsjællænderne tidligere på sæsonen. Men der er også tre vigtige point på spil til forårets nedrykningsspil, så der skal kæmpes en vis legemsdel ud af shortsene.

Som sagt så er der gratis adgang til kampen, og vi håber, at rigtig mange vil benytte sig af dette tilbud og være med til at skabe en kæmpefest i 2017’s sidste hjemmekamp. Men skulle du være forhindret i at komme til kampen, så kan den livestreames via Mycujoo.

I pausen mellem Brønshøj og Hillerød hyldes Brønshøjs U15-hold, der i onsdag med en overbevisende sejr sikrede sig den samlede sejr i Mesterrækken. En flot præstation af de unge hvepse, der er ubesejret i rækken. Højdepunkter fra kampen kan findes her.

U15-holdet (vandt Mesterrækken)

Husk også at købe kampprogrammet, hvor vi trækker lod om flotte præmier, men også trækker lod om muligheden for at sparke straffespark i pausen mellem Brønshøj og Hillerød.

Seneste kamp
Den stod på mosederby, der Brønshøj gæstede AB og Gladsaxe Stadion. Det var en våd affære, hvor AB kunne trække sig sejrrigt ud af kampen.

AB kom foran efter bare fire minutters spil, da Rasmus Nielsen heade værterne i front. Kevin havde en stor mulighed, kort efter, for at udligne. Men AB-keeperen leverede en flot fodparade.

I 2. halvleg havde Brønshøj svært ved at spille sig igennem AB’s defensiv, og på to omstillinger fik AB scoret yderligere to gange, og kunne derfor tage en 3-0 sejr.

AB-BB, 1-0 til AB

Modstanderen
Det er ikke blevet til mange opgør mod Hillerød. Faktisk er det kun blevet til det ene opgør, som blev spillet tidligere på efteråret. Her vandt Brønshøj 2-0 på udebane på mål af Kevin Bechmann Timm og Christoffer Boateng.

Hillerød har haft et par succesoplevelser i deres sidste kampe. Her har de slået AB 2-1 og i sidste uge var de på vej til at tabe 1-3 ude mod Hvidovre. Men med to scoringer i kampens slutfase lykkedes det for nordsjællænderne at få 3-3 mod topholdet.

Oppe i front har Hillerød en giftig herre. Holdets topscorer Tobias Andersen har været på pletten syv gange her i efteråret, og står derfor for næsten halvdelen af holdets mål.

Hillerød-BB, 12.08.17 2-0 målet

Dommertrio
Frida Mia Klarlund Nielsen kommer til at have overblikket på banen, mens hun får hjælp på linjerne af Andreas Barnewitz og Casper Thorsøe Jr.

Fearrington: Skuffede over halvsæsonen
Niels Bjørn Hansen har snakket med anfører Jamil Fearrington om kampen mod Hillerød og efteråret.

- Vi er selvfølgelig skuffede over denne halvsæson. Det er mit indtryk, at spillerne har villet det, men det har været, som om vi skulle kæmpe dobbelt så hårdt som tidligere for at få et mål. Vi har haft svært ved at producere farlige chancer og haft svært ved at omsætte chancerne til mål. Nogle gange passer brikkerne ikke sammen, og det er svært at rette op på, når vi er på træningsbanen, siger Jamil.

Jamil har dog stadig tro på tingene, bl.a. pga. en talentfuld trup og en træner, som spillerne er glade for.

- Det er mit klare indtryk, at alle spillere er glade for Michael Winter som træner. Vi har rigtig god træning med gode oplæg. Vi har en trup, der er domineret af unge spillere, til en vis grad med et uforløst potentiale. Hvis jeg skal sige tingene lidt hårdt, så handler det om de spillere, der virkelig vil Brønshøj. De skal vise, hvad de vil og træde i karakter, og så tror jeg, at vi kan få et fornuftigt forår, fortsætter Fearrington.

I morgen gælder det så Hillerød. En kamp, som skal vindes, da den har stor indflydelse på forårets nedrykningsspil.

- Vi vandt i Hillerød, så det er et hold, som vi skal slå. Vi går benhårdt efter sejren, og med den utrolig flotte opbakning vi får på Tingbjerg Ground, så tager vi de tre point. Opbakningen er helt utrolig selv efter nederlag, så alle mand kæmper for sejren, slutter anføreren.

Du kan læse det fulde interview med Jamil i det flotte kampprogram, som kan købes for 20 kr. på kampdagen inde på stadion. I programmet kan du bl.a. også læse interview med Patrick Naundrup og Victor Guldbrandsen, der også taler om efterårssæsonen.

BB-Hvidovre, 14.10.17 Fansene