Optakt: Så ruller bolden igen

BB-Kolding IF, 25.03.17 Fans
Brønshøj Boldklub
2 - 4
0 - 1
Fremad Amager
lør. 15. juli 2017

Godt vejr havde lokket mere end 200 tilskuere ud til Tingbjerg, hvor Brønshøj spillede i dag mod Fremad Amager i sæsonens første træningskamp. Her blev det til et 2-4 nederlag til hvepsene.

Efter lidt over en måneds pause er det igen tid til fodbold i Tingbjerg Idrætspark. På lørdag gælder det sæsonens første træningskamp, hvor 1. divisionsklubben Fremad Amager kommer på besøg.

Brønshøj startede sæsonen i mandags, hvor spillerne mødte ind til første træning. Her fik holdets nye cheftræner Michael Winter mulighed for at se spillerne an. Det var en træning med knald på, hvor der var mange kendte ansigter samt nogle nye, bl.a. Kasper Vilfort - som dog har været i klubben før - og Kevin Bechmann Timm. Derudover har klubben også hentet Cem Vardar fra lørdagens modstander, Fremad Amager, i sommerens transfervindue.

Armstrækkere til sæsonens første træning, sommer 2017

Fremad startede allerede deres træning op den 28. juni, da 1. division starter den 30. juli. Amagerkanerne har hentet forstærkninger ind. Bl.a. har de hentet den tidligere Superliga-bomber Morten Nordstrand, men også to tidligere hvepse er blevet tilføjet truppen, hhv. Nicklas Dannevang og Jabar Sharza. Samtidig har de også Mads Gabel i truppen, som i perioden 2012-2015 huserede på Brønshøjs højre kant.

Det er 11 år siden Brønshøj senest spillede træningskamp mod Fremad Amager. En kamp, der kom i stand, da Brønshøjs første 2 træningskampe var blevet aflyst. Fremad Amager vandt kampen på kunstbanen ved Sundby Idrætspark 3-0.

På de 11 år, så har de to klubber mødtes 6 gange med 3 sejre til hver. Derudover så har Fremad Amager været en del af eliteoverbygningen FC Amager, som nåede to træningskampe mod Brønshøj, der endte med hhv. 4-4 og en amagerkansk sejr på 2-0.

Så tag familien, vennerne og veninderne med ud til Tingbjerg Idrætspark på lørdag, når kampen fløjtes i gang kl. 13.00 inde på stadion.

BB-Fremad Amager, 28.03.16 Feltet