Optakt: Hvepse på rævejagt

Vilfort mod Lyseng
Lyseng
0 - 4
0 - 3
Brønshøj Boldklub
25' Aske José Victor
29' Oskar Tranberg
33' Jamil Fearrington
70' Mads Rønne
lør. 9. juni 2018

Den stod på rævejagt i dag, da hvepsene gæstede de orange ræve fra Lyseng, og de orangeklædte blev i den grad pelset. Hele 4-0 vandt Brønshøj nemlig efter mål af Aske José Victor, Oskar Tranberg, Jamil Fearrington og Mads Rønne. Samtidig var der flot opbakning fra de mange medrejsende hvepsesupportere.

Der venter en hvepse-fest i Aarhus på lørdag, når Brønshøj møder "de orange ræve" fra  Lyseng i sæsonens næstsidste kamp. 70 supportere og fans har meldt sig til den gratis bustur, og mon ikke også nogle selv finder derover, og de er klar til at levere en stemning a la Tingbjerg.

Der er meget på spil for hvepsene, der kæmper for at undgå nedrykning. Med bare to kampe tilbage og blot et point ned til den anden side af stregen er intet afgjort, og en sejr kan lægge pres på de øvrige hold i nedrykningskampen.

Har du ikke fået plads i bussen til Lyseng eller ikke har mulighed for at komme til Aarhus og frygter, at du ikke kan se kampen, så kan du roligt ånde lettet op. Vi har nemlig aftalt med Lyseng, at vi livestreamer kampen via Mycujoo. Og som sædvanlig livekommenterer vi også kampen på Twitter.

Brabrand-BB, 18.06.16 Bustur

Seneste kamp
Mens turen på lørdag går til Aarhus, så var der besøg fra Smilets By i lørdags, da Aarhus Fremad kiggede forbi Tingbjerg Ground.

Det var gæsterne, der lagde bedst ud og skabte nogle farlige situationer, dog uden at komme frem til chancer. Det gjorde Brønshøj derimod, men disse blev misbrugt. Ti minutter før pausen kom målet, da Kevin Bechmann Timm udnyttede Christoffer Boatengs aflevering, og sendte kuglen i kassen. Og inden vi gik til pause, så havde Kevin også gjort det til 2-0. Denne gang direkte på frispark.

2. halvleg var mindre end 30 sekunder gammel, da Oscar Buch blev nedlagt i feltet. Boateng tog sig af straffesparket og sendte sikkert bolden om bag Rasmus Friis til stillingen 3-0. Men herefter blev hvepsene passive. Det lykkedes dog Brønshøj at holde aarhusianerne fra fadet indtil 10 minutter før tid, hvor Arfanullah Habibi fik bolden i mål. Kort efter fik Aarhus Fremad igen reduceret, da Frederik Høgh Jensen omsatte et straffespark til mål. Og hvad der ellers lignede en sikker sejr, var pludselig blevet til en lidt for spændende affære. Men Brønshøj holdt fast og kunne tage en 3-2 sejr.

BB-Aarhus Fremad, 02.06.18

Modstanderen
Lyseng har haft det svært i deres første sæson i divisionerne. De havde et fornuftigt efter år, hvor det blev til tre sejre og fire uafgjorte. Det var dog ikke nok til at sende dem i forårets oprykningsspil. I nedrykningsspillet har Lyseng stadig deres første sejr til gode, og har blot hentet to point. Et af disse point var, da de gæstede Brønshøj i midten af april.

Det er et hold, der kender deres svagheder og styrker, og især på udebane har de kunne presse hold som AB og B93, og de har formået at score i seks ud af syv udekampe. På hjemmebane er historien dog en anden, hvor det blot er blevet til et enkelt, som kom i hjemmekampen mod Næsby.

Selvom det kun er blevet til otte mål i foråret, så har de stadig nogle spillere, der skal holdes øje med. En af dem er Frederik Søndergaard Hansen, der har scoret tre gange dette forår. Men forhåbentlig kan Brønshøj holde aarhusianerne, samtidig med, at hvepsene fortsætter målstimen, der har budt på 16 mål i de sidste fem kampe. Og så må vi ikke glemme, at Lyseng kan spille helt fri, da deres skæbne er afgjort.

Lyseng

Spillested
Lyseng har spillet de fleste af deres kampe på Lyseng kunstgræsbanen. Men kampen på lørdag er rykket til Lyseng Idrætspark, der ligger på Lysengvej 1A i Højbjerg. Entréprisen er 40 kr.

Karantæner
Tekst

Dommertrio
Manden med fløjten bliver Nils Heer, og på linjerne får han hjælp af René Risum og Steffen Bech Bramsen

Kasper Vilfort
Målmand 24
Kasper Vilfort

Vilfort: Skal være klar fra start
Vi har talt med målmand Kasper Vilfort om de mange fans, der kommer til Lyseng, selve kampen i morgen og nedrykningskampen.

I netop nedrykningskampen kan hvepsene selv afgøre det med to sejre, noget som Vilfort er glad for.

- Det betyder rigtig meget, at vi selv har skæbnen i egen hånd. Så vi ikke skal være afhængig af de andre resultater. Så vi kan bare koncentrere os om os selv, siger Kasper.

Og fansene vil i hvert fald gøre sit. 70 hvepse har meldt sig til den gratis bustur, og så er der nok også nogle, der kører selv. Så fansene og supporterne er i den grad klar til at vælte Lyseng Idrætspark. Noget som også give lidt ekstra for spillerne.

- Det giver selvfølgelig et kæmpe boost med over 70 fans i ryggen! Det skal man bestemt ikke undervurdere. Og det understreger jo os bare nok engang vi har de bedste fans, understreger Vilfort.

Men der er også en fodboldkamp, der skal spilles, og er forventer Vilfort en ting, men understreger samtidig, at man ikke undervurderer Lyseng.

- Jeg forventer det bliver en kamp vi sætter os på fra første fløjt af. Man skal kunne se det er os der har noget og spille for. Vi skal være helt klar fra start af. Vi må ikke glemme vi kun spillet uafgjort mod dem på hjemmebane, slutter målmanden.

Vilfort i aktion