Optakt: Fuld fokus på Hillerød

Naundrup i aktion
Hillerød
0 - 2
0 - 1
Brønshøj Boldklub
14' Kevin Bechmann Timm
24' Jackie Rasmussen
48' Christopher Jakobsen
56' Nikolaj Kristensen
74' Christoffer Boateng
lør. 12. aug 2017

Brønshøj er fortsat ubesejret denne sæson, da de i dag hentede en 2-0 sejr ude mod Hillerød. Det var den tredje sejr i denne sæson, og den femte sejr i træk.

I morgen går turen til Hillerød, hvor Brønshøj skal forsøge at fortsætte den gode sæsonstart, der har budt på to sejre ud af lige så mange mulige. Vi har snakket med Patrick Naundrup om kampen.

Det vil være den første officielle kamp mod Hillerød Fodbold, og de bliver herved klub nr. 194, som Brønshøj har spillet officielle kampe i mod. Hvepsene har dog tidligere været en tur til Hillerød, hvor de mødte morgendagens modstanders bysbørn FIF, Hillerød i pokalturneringen i 1963. Dengang endte det med en 4-1 sejr til Brønshøj, hvor bl.a. Erik Nielsen kom på måltavlen. Vi håber på et lige så godt resultat denne gang i Hillerød.

Selvom kampen livestreames på Mycujoo og vi livekommenterer på Twitter, så vil vi gerne se mange hvepsen på lægterne i morgen, da det lige give spillerne det ekstra.

Fans

Seneste kamp
Det blev tættere end vi havde regnet med, da Brønshøj i tirsdags spillede sig videre i DBU Pokalen mod Tårnby FF.

Oscar Buch gav ellers Brønshøj en drømmestart med et mål efter bare tre minutters spil. Men Tårnby FF bed fra sig, og efter en halv time fik amagerkanerne udlignet til pausestillingen 1-1.

I 2. halvleg skabte Tårnby de største chancer, men det var hvepsene, som kunne lade sig hylde som sejrherrer, takket være Kevin Bechmann Timms mål til slutstillingen 2-1.

Tårnby FF - BB, 08.08.17 Kevin bringer BB foran 2-1

Modstanderen
Tilbage i sæsonen 2012/13 var Hillerød at finde i den sjællandske Serie 1. Her rykkede de op i Sjællandsserien, og efter to sæsoner i den række rykkede de på ny op, denne gang i Danmarksserien. Her spillede de ligeledes to sæsonen, før de sidste sæson sikrede sig oprykning til divisionerne for første gang. Oprykningen kom i hus i sidste spillerunde og blev sikret takket være en bedre målscore på blot to mål foran Herlev.

Således er det Hillerød Fodbolds kun anden kamp i den tredjebedste række, mens det bliver hvepsenes kamp nr. 564 i den tredjebedste danske række.

I deres første kamp var Hillerød tæt på at tage alle tre point ude mod Frem, da de førte 2-0 med ti minutter tilbage. Men Frem kom tilbage og fik udlignet i slutningen af kampen til slutresultatet 2-2.

Oppe i front skal der holdes øje med Tobias Andersen og Jonathan Witt, der scorede hhv. 11 og 10 mål sidste sæson. Begge spillere kom også på tavlen for Hillerød i kampen mod Frem.

Karantæner
Hillerød må undvære Magnus Klarskov Nielsen, der fik det røde kort i kampen mod Frem.

Spillested
Hillerød Stadion ligger på Selskovvej 76. Udover fodbold bruges det også til atletik, hvilket fremgår tydelig af løbebanen rundt om fodboldbanen. Hvepsene Support har arrangeret bustur til kampen, hvor der stadig er ledige pladser i bussen.

Dommertrioen
Kampens dommer vil være Christian Hansen, som får assistance fra Søren Lehmann og Sebastian Friis Aagerup på linjerne.

Naundrup: En kompetent trup
Vi har talt med Patrick Naundrup om selvtilliden i truppen og kampen i morgen. Naundrup blev delt topscorer, sammen med Christoffer Boateng, i sidste sæson, hvor han nettede 14 gange. Han kom også på tavlen i sæsonen første opgør mod B93. Noget, som Brønshøj-angriberen var glad for.

- Det er altid rart at åbne med mål, det er i sidste ende dem, som angribere bliver målt på, siger Naundrup.

BB-B93, 05.08.17 Naundrup gør det til 1-1

Brønshøj har vundet sæsonens to første kampe, og sammenlagt med sidste sæson, er det nu blevet til fire sejre i træk. Dette kan ifølge Naundrup også mærkes i truppen.

- Stemningen i truppen er altid i top, men lige for tiden har den måske fået et nøk opad. Vi har stor tro på egne evner, og jeg tror, vi alle føler, at truppen er virkelig kompetent i år. Det betyder selvfølgelig noget for selvtilliden på holdet at vinde kampe, så det er rart at starte med to af slagsen, om end den ene i pokalen selvfølgelig er lidt gratis, forstået på den måde, at det var en vi selvfølgelig skulle vinde, fortsætter Patrick.

I morgen skal hvepsene så forsøge at tage endnu en sejr, men det bliver ikke let. Det så vi i første opgør, hor oprykkerne fik presset Frem.

- Vi har dog ingen grund til at rende rundt med hænderne over hovedet. Nu har vi fuld fokus på Hillerød på lørdag. Det bliver en hård kamp. Alle ved hvor vigtigt det er at komme godt fra start, så der er altid lidt ekstra spænding her i de indledende kampe i turneringen. Jeg forventer, at vi viser samme attitude som i det første opgør mod B93, at vende en kamp efter at have været bagud, er aldrig nemt, men vi fik fightet os tilbage, og til tider vist prøver på det høje niveau, vi kan ramme, slutter den målfarlige angriber.

Glæde i truppen