Optakt: Første hjemmekamp

BB mod HIK, 16.08.19
Brønshøj Boldklub
2 - 2
1 - 1
HIK
21' Kevin Bechmann Timm
29' Andreas Baes
29' Victor Lorentzen
61' Mads Rønne
62' Jeffrey Ofori
65' Mathias Mejer
67' Nicolai Clausen
86' Lucas Petersen
90' Jonas Hebo Rasmussen
90' Martin Andersen
90' Jacques Bang Sørensen
90' Kevin Bechmann Timm
fre. 16. aug 2019

Vi var på vej mod de tre point i sæsonens første hjemmekamp, men dybt inde i overtiden fik HIK straffe, og så endte det hele 2-2. Kevin Bechmann Timm og Nicolai Clausen scorede vores mål. Samtidig var der debut til Marcus Porsgrunn.

I morgen gælder det sæsonens første hjemmekamp, når vi tager imod HIK. Efter uafgjort i de to første kampe vil det være skønt, hvis det gode spil også kan veksles til sejre.

Og det bliver også skønt at træde ind på græsset igen på Tingbjerg Ground. Apropos græsset, så er det jo helt nyt og helt klar til hvepsebold. Vi ved også, at spillerne glæder sig til at træde ind på hjemmebanen igen, og vi håber også, at Danmarks smukkeste er klar til at yde den fantastiske support, som de er garant for. Samtidig er det også en oplagt mulighed for at vise de nye hvepse, hvorfor vi har de smukkeste fans i Danmark.

Hvis du ikke har mulighed for at komme ud til Tingbjerg Ground, så kan du følge med på Twitter, hvor vi livekommenterer kampen. Derudover livestreamer vi også kampen via Ekstra Bladet, som du har mulighed for at se, hvis du har et abonnement til min. Ekstra Bladet+.

Fans mod HIK

Madsen og Olesen:
Niels Bjørn Hansen har taget en snak med cheftræner Michael Madsen og assistenttræner Poul Olesen om morgendagens kamp mod HIK og om sæsonens to første kampe.

- Overordnet set har vi haft flere farlige chancer end vores modstandere, og hvis vi havde haft tur i den, kunne vi i dag have stået med 6 point i stedet for 2. Sidste år lukkede holdet 61 mål ind, og vi har arbejdet med arbejdet med en stærk defensiv. Det er lykkedes. Vi har fået sat en prop i. Det er vigtigt at spille til nul, siger cheftræner Michael Madsen.

1-1 i Holbæk var et godkendt resultat, men i kampen mod Avarta havde vi helt klart fortjent mere end det ene point.

- Mod Holbæk var det et retfærdigt resultat, men vi burde have vundet kampen mod Avarta på vores 2. halvleg. Det er ærgerligt, at Kevins hovedstød rammer stolpen og ikke går i mål, fortæller Poul Olesen.

Michael Madsen og Poul Olesen

I morgen gælder det som bekendt HIK, hvor cheftræneren tror på alle tre point.

- HIK er et godt hold, der har et klart koncept. De er gode på bolden. Vi skal sørge for, at kampen bliver på vores præmisser. Det bliver sjovt at præsentere holdet, og jeg håber, at Tingbjerg Ground ikke bliver noget rart sted at spille for udeholdene. Vi er på hjemmebane. Derfor tager vi sejren og de 3 point, slutter cheftræneren.

Du kan læse hele interviewet med Michael Madsen og Poul Olesen samt interviews med Jamil Fearrington og Danni König i det flotte kampprogram og meget mere i det flotte kampprogram, som kan købes for blot 20 kr. inde på stadion på selve kampdagen.

Seneste kamp
I søndags var vi taget en tur til Espelunden, hvor vi mødte Avarta. I første halvleg havde vi gode muligheder, men måtte gå målløse til pausen.

I 2. halvleg sad vi fuldstændig på spillet og havde masser af muligheder for at sikre os sejren. Men desværre ville bolden ikke ind. Så selvom vi ikke fik sejren, kunne vi glæde os over, at vi stadigvæk ikke har tabt en divisionskamp i Espelunden.

11.08.19: Avarta-BB, Jacques' forsøg reddes stregen

Modstanderen
54 divisionskampe er det blevet til mod HIK. Her har vi vundet 16 gange, spillet uafgjort 17 gange og tabt 21 kampe med en samlet målscore på 82-101.

De sidste to gange HIK har besøgt Tingbjerg Ground har de måtte rejse tomhændet tilbage til Gentofte. Den 19. maj 2018 tog vi en 6-1 sejr, hvilket gav et ekstra boost i nedrykningskampen, og i august sidste sæson lykkedes det os at tage en 2-1 sejr, selvom vi var en mand i undertal. En kamp, hvor Gustav Therkildsen, som nu er hveps, scorede for HIK.

HIK har ligesom os spillet uafgjort i deres to første kampe. Hjemme mod Avarta i 1. runde var HIK bagud 0-1 indtil det 87. minut. Her dukkede HIK's nye spiller Jakob Skovgaard Larsen op og sikrede dem et point. Næste kamp var også på hjemmebane, denne gang mod B93. Her kom HIK foran, men selvom de var en mand i undertal, kunne de ikke holde føringen, da B93 fik udlignet 11 minutter før tid.

Dommertrio
Kampen skal dømmes af Yasin Seker, som får assistance af Adis Crneta og Thomas Meulengracht Ledet på sidelinjerne.

Dengang Therkildsen spillede for HIK