Optakt: En svær kamp

BB mod Hvidovre
Brønshøj Boldklub
1 - 5
0 - 2
Hvidovre IF
12' Aske José Victor
13' Magnus Fredslund
32' Malte Kiilerich Hansen
41' Aleksandar Lazarevic
51' Magnus Fredslund
52' Nicolaj Agger
55' Jamil Fearrington
56' Magnus Fredslund
62' Frederik Krabbe
63' Victor Guldbrandsen
77' Malte Kiilerich Hansen
79' Christoffer Boateng
90' Christopher Østberg
lør. 14. okt 2017

Topholdet Hvidovre blev en for stor mundfuld for hvepsene i dag, hvor det endte med et 1-5 nederlag. Hele fire af målene blev scoret direkte på frispark. Christoffer Boateng stod for Brønshøjs scoring.

BB-Hvidovre, 14.10.17 Plakat

Senere i dag venter en svær kamp, når topholdet Hvidovre kommer på besøg i Tingbjerg. Her skal hvepsene forsøge at revanchere nederlaget tidligere på sæsonen samtidig med, at de noget selvtillid inden sæsonens sidste kampe.

Men det kræver en anden indsats end den vi så i kampen mod B93. I stedet skal de finde takterne fra kampen mod Næstved frem. Lykkedes det for holdet, så bliver det en god eftermiddag på Tingbjerg Ground.

Så kom ud og støt spillerne. Men skulle du være forhindret, så kan kampen livestreames på Mycujoo.

Seneste kamp
Hvepsene skulle forsøge at følge op på sejren over Næstved, men måtte indkassere et 0-1 nederlag ude mod B93.

Brønshøj startede ellers kampen godt, men halvvejs i 1. halvleg gav et forsvarskiks en chance til B93, som de omsatte til mål. I slutningen af 1. halvleg blev B93 reduceret til 10 mand. På trods af en mand i overtal i hele 2. halvleg formåede Brønshøj ikke at presse B93 og skabte få chancer mod et klogt og kynisk B93-hold.

Modstanderen
Hvidovre har været helt suveræne denne sæson, hvor de stadig ikke har oplevet at tabe i ligaen. Bortset fra en uafgjort i sæsonens første kamp, har de vundet alle deres kampe. Og selvom de har sikret sig en plads i forårets oprykningsspil, så vil Hvidovre jagte den 10. sejr i træk og forsøge at fastholde deres momentum.

Hvidovre er det hold, som Brønshøj har mødt næstflest gange, kun overgået af de 67 opgør mod Vejle. I de 64 kampe er det endt med 19 sejre, 21 uafgjorte og 24 nederlag med en målscore på 79-97. Og Hvepsene vil gøre alt, hvad de kan få at få den 20. sejr mod Hvidovre.

BB mod Hvidovre, sep. 17

Karantæner
Hvidovre må undvære backen Daniel Thorup, som skal afsone en spilledags karantæne efter et gult kort i kampen mod AB.

Dommertrio
Yasin Seker bliver manden med fløjten, mens Constantin Ilie og Søren Lehmann hjælper til på sidelinjerne.

Aske: En svær og hård kamp
Niels Bjørn Hansen har snakket med Brønshøjs forsvarsspiller Aske José Victor, der kom til klubben i sommers. Han har siddet ude i løbet af sæsonen pga. en hjernerystelse, men er nu tilbage fit for fight, og er glad for at være i Brønshøj.

Aske José Victor
Forsvar 14
Aske José Victor

- Det har været nemt at glide ind på holdet, og vi har det fint på banen også udenfor banen. Det er lidt banalt, men jeg er kommet til Brønshøj for at spille fodbold. Klubbens fans er utrolige i deres støtte, og vi vil gøre alt for at sende dem glade hjem efter kampen, siger Aske.

Pga. hjernerystelsen er det indtil videre kun blevet til to kampe for Aske. Den ene af dem var i 2-1 sejren over Næstved for et par uger siden. Aske tror igen, at det kan blive til en sejr, men det kræver en gedigen indsats fra hvepsene.

- Det bliver en svær og hård kamp. Det er et hold med offensive kvaliteter, og de har tur i den. Vi skal spille op til vores ypperste og yde 110 procent, hvis vi skal skabe et godt resultat. Det er en kamp, jeg glæder mig til. En kamp hvor vi har alt at vinde og intet at tabe, og hvem vil ikke slå topholdet, slutter forsvarsspilleren,

Du kan læse det fulde interview med Aske José Victor samt meget mere, bl.a. et interview med Simon Sharif, hvor han kommer ind på sin udvikling, i det flotte kampprogram. Dette kan købes for blot 20 kr. på selve kampdagen inde på stadionet.

Klar til kamp