Optakt: Brønshøj - FC Roskilde

FC Roskilde-BB

Foto: Henrik Engelund Jørgensen

Brønshøj Boldklub
1 - 1
0 - 1
FC Roskilde
32' Robert Larsen
45' Emil Nielsen
72' Stefan Hansen
77' Lars Brøgger Hansen
80' Martin Nielsen
81' Casper Henningsen
81' Casper Andersen
lør. 13. sep 2014

Med et straffespark til begge hold endte det hele 1-1 i en kamp, hvor spillerne var tæt på at drukne i 2. halvleg.

Brønshøj har mødt FC Roskilde 9 gange, hvor det er blevet til 3 sejre, 1 uafgjort og 5 nederlag med en målscore på 12-18. Dog er de sidste 2 opgør mod sjællænderne endt med Brønshøj-sejre.

FC Roskilde -BB 2012

Foto: Henrik Engelund Jørgensen

Seneste møde var d. 10. juni 2012 i sidste spillerunde, hvor det blev til en 2-1 sejr. Lasse Fosgaard scorede til 1-0, mens Bræmer stod for 2-0 målet. Kort før tid fik Anders Qvist reduceret for gæsterne. Da AB samtidig vandt i Hobro betød det, at FC Roskilde måtte en tur ned i 2. division.

Brønshøj vil blot have to gengangere i truppen fra sidst vi mødte FC Roskilde, nemlig Mads Gabel og Mikkel Nøhr Christensen.

Brønshøj led et bitter nederlag i weekendes kamp mod HB Køge, hvor Granskov med sit 5 mål i sæsonen havde bragt Hvepsene foran, men 6 minutter før tid fik HB Køge udlignet, og blot 2 minutter før stadionuret rundede de 90 minutter bragte Bruninho værtene foran, så det hele endte 2-1 til hjemmeholdet.

HB Køge-BB, sep 14. b

Foto: Henrik Haslund

Men selvom det kun er blevet til 2 point, så er der ingen grund til at gå i panik. Hvis vi ser bort fra AGF-kampen, så har Brønshøj højst tabt med 1 mål i de kampe det er blevet til nederlag, og det er kun et spørgsmål om tid, før det er stolpe ind i stedet for stolpe ud. Forhåbentlig kommer det på lørdag i kampen mod FC Roskilde.

FC Roskilde har ligesom Brønshøj deres første sejr til gode, hvor det i sæsonens første 6 kampe er blevet til 4 uafgjorte og 2 nederlag. FC Roskilde fik ikke spillet sidste weekend, da kampen mod AC Horsens blev udsat, pga. Horsens' målmand skulle til samling med U-21 landsholdet.

Derimod spillede de i går (onsdag) pokalkamp mod holdet, som de byttede plads med i sommerpausen, Hvidovre. Her måtte de ud i forlænget spilletid efter 1-1 i ordinær spilletid.

Mads Gabel
Forsvar 5
Mads Gabel

Brønshøj må undvære Sani Tahir, som må afsone en spilledags karantæne, da han fik et gult kort i kampen mod HB Køge. Til gengæld har Hvepsene anfører Jesper Fleckner med igen efter overstået karantæne.

Kampens dommer bliver Benjamin Willaume-Jantzen, som senest dømte Brønshøj i 1-1 kampen mod Lyngby på Lyngby Stadion.

Niels Bjørn Hansen har snakket med Brønshøjs viceanfører, Mads Gabel, om kampen mod FC Roskilde. "Det bliver en rigtig vigtig kamp for begge hold, der satser på at vinde kampen", siger Mads. "En tæt kamp som vi skal vinde. Vi vil kæmpe en vis legemsdel ud af bukserne for at få de tre point og årets første sejr. Vi ved at supporterne hele tiden støtter os og vi vil takke dem med en sejr."

Oke Akpoveta
Angreb 20
Oke Akpoveta

Derudover har Niels Bjørn Hansen også snakket med holdets nye angriber, Oke Akpoveta, hvor Akpoveta bl.a. roser klubbens fans. "Jeg synes, at Brønshøjs fans er de bedste i 1. division. De bakker hele tiden holdet op og vi skal selvfølgelig takke dem med mange flere mål. Ligesom i Brøndby betyder klubbens fans utrolig meget for mig. Jeg synes, at jeg har fået en rigtig god modtagelse i klubben. I løbet af de to måneder har jeg mødt en række rigtig flinke, høflige og positive mennesker."

Læs begge interviews i deres fulde længde samt meget mere i det flotte kampprogram, som kan købes for 20 kroner inde på Tingbjerg Ground på selve kampdagen.

Følgende spillere er i fare for karantæne til kampen mod AC Horsens lørdag d. 20. september kl. 15.00 hjemme i Tingbjerg.

Brønshøj: Andreas Granskov (9 point) og Oliver Fredsted (12 point).

AC Horsens: Janus Drachmann (10 point)

Så tag turen ud til Tingbjerg Ground og støt Hvepsene, så det kan bliver til 3 point.