Offensiv spiller til Brønshøj

Hemmingshøj mod Brønshøj

Jonas Hemmingshøj (i grønt) i aktion mod Brønshøj.
Foto: Brian Sejer Poulsen

Den 21-årige offensivspiller Jonas Hemmingshøj skifter fra Avarta til Brønshøj Boldklub.

- Jonas Hemmingshøj er en spiller, som vi længe har fulgt. Han er inde i en kæmpeudvikling med et  potentiale, som har store muligheder. Han har en utrolig god fart i sit spil og er både en energisk og en hårdtarbejdende offensiv spiller, fastslår sportschef Thomas Ibsen, Brønshøj Boldklub.

Jonas Hemmingshøj har fået en kontrakt på et år.

Hemmingshøj har fået sin fodopdragelse i Hvidovre, inden han tog til Oure, Brøndby og sidenhen Avarta, hvor han har været siden sommeren 2018. I alt har Hemmingshøj fået 47 kampe og scoret 8 mål for Avarta.