Nye spillere på vej til Brønshøj

Årets første træning i 2019

Da divisionsholdet startede træningen i dag, lørdag den 12. januar, kunne sportschef Thomas Ibsen, Brønshøj Boldklub meddele, at han arbejder på at finde forstærkninger. ”I forhold til den økonomiske situation bliver det en til tre nye spillere”, fastslår sportschefen.

Foreløbig er der kommet fire nye spillere til holdet: Casper Löween Jensen fra Hvidovre, Anders Qvist fra FC Roskilde, Ahmed Iljazovski fra HIK og Oliver Korch fra Hvidovre.

”Vi ligger nummer to, kun et point efter nummer et i 2. divisions gruppe 2”, understreger Thomas Ibsen. Vores målsætning er at slutte i top tre, når oprykningsspillet går i gang, og så må vi se, hvad der sker”, tilføjer han.

Cheftræner Michael Winter supplerer: ”Spillerne er sultne efter at komme i gang her i jubilæumssæsonen. Det giver en ekstra motivation for os, at klubben har 100-års jubilæum til maj, og vi vil arbejde hårdt med at komme i god form til starten på turneringen. Jeg kalder det russisk-tysk træning. Det betyder, at der bliver arbejdet intensivt med bl.a. styrketræning og løb.”

”Et par spillere har forladt os her i vinterpausen”, fortsætter Michael. ”Men vi har foreløbig fået fire nye i truppen. Hertil kommer, at vi også har 5-6 prøvespillere, som gerne vil vise sig frem. Det tegner godt”, slutter cheftræner Michael Winter.

Tirsdag den 15. januar kl. 17 spiller Brønshøj vinterens første træningskamp, når FCK's U19-hold kommer til Tingbjerg. Kampen spilles på den nye kunst.