Ny struktur i 2. division

2. division

Med et flertal på 19 ud af 24 klubber er en turneringsstrukturændring på vej i 2. division.

Samtidig betyder det også, at det ender med en opdeling af 2. division fra en række til to rækker. Hvad navnet skal være på disse to rækker, er ikke blevet besluttet endnu, men forslaget ”1. division” og ”2. division”.

Hele pressemeddelelsen kan læses på Divisionsforeningens hjemmeside.

Nedenunder kan du se en oversigt over, hvad ændringen får af betydning.

Sæsonen 2019/2020

  • Antallet af nedrykkere reduceres fra fem til to.
  • Antallet af oprykkere fra Danmarksserien til 2. division øges fra tre til fire.
  • Antallet af nedrykkere fra NordicBet Liga og oprykker fra 2. division vil være uændret.
  • Det betyder, at der i sæsonen 2020/2021 vil være 28 hold i række.
  • Om sæsonen 2019/2020 bliver sat i gang igen er stadig uvist, men planen fra Divisionsforeningen er at gå i gang igen den 14. juni, hvis 2. division bliver en del af genåbningsfase 3.

Sæsonen 2020/2021 – overgangssæson

  • 2. division deles op i Øst og Vest med 14 hold i hver.
  • I de to puljer møder alle hinanden to gange – hjemme og ude – hvilket giver 26 kampe.
  • De to 1’ere fra hhv. Øst og Vest – i alt 2 hold - rykker op i NordicBet Liga.
  • De fire nederste hold fra hhv. Øst og Vest – i alt otte hold – rykker ned i Danmarksserien. Der venter altså et blodbad i 2. division, hvilket skyldes reduceringen af nedrykkere i sæsonen 2019/2020.
  • De to nedrykkere fra NordicBet Liga samt nr. 2-6 fra hhv. Øst og Vest vil spille i den kommende 1. division (øverste 2. division) fra sæsonen 2020/2021.
  • Nr. 7-10 fra hhv. Øst og Vest samt de fire oprykkere fra Danmarksserien vil spille i den kommende 2. division (nederste 2. division) fra sæsonen 2020/2021.

Sæsonen 2021/2022

  • Her træder den nye struktur i kraft med 12 hold i 1. division og 12 hold i 2. division.
  • I grundspillet spilles der 22 kampe, hvor alle 12 hold møder hinanden hjemme og ude.
  • Herefter følger et slutspil, hvor de seks øverste i 1. division spiller om oprykning til NordicBet Liga. Alle seks hold møder hinanden hjemme og ude, hvilket giver 10 kampe.
  • Samme struktur gør sig gældende for de seks øverste hold i 2. division, hvor de spiller om oprykning til 1. division.
  • Der bliver to oprykkere til NordicBet Liga og to nedrykkere til 2. division.
  • De seks nederste i 1. division spiller om at undgå nedrykning til 2. division. Her møder alle seks hold også hinanden hjemme og ude, hvilket også giver 10 kampe.
  • Samme struktur gør sig gældende for de seks nederste hold i 2. division, hvor de spiller om at undgå nedrykning til Danmarksserien.
  • Der bliver to oprykkere til 1. division og fire nedrykkere til Danmarksserien.
  • I alt vil holdene spille 32 kampe på en sæson.
  • Nyt er det også, at både 1. division og 2. division bliver landsdækkende – altså en blanding af hold fra Øst og Vest.

Hvad betyder det for Brønshøj?

  • Uanset hvad det ender med for 2. division i sæsonen 2019/2020, så forbliver vi en 2. divisionsklub.
  • I sæsonen 2020/2021 regner vi med at være en del af Øst-kredsen, hvor der altså venter 26 kampe mod en masse af vores lokale venner fra hovedstadsområdet, og hvor vi forhåbentlig kan ende i den sjove ende og spille med om oprykning.
  • Skulle vi ikke rykke op eller ned i sæsonen 2020/2021 vil vi enten være en del af 1. division eller 2. division i sæsonen 2021/2022. Her skal vi så spille flere kampe mod nogle af de jyske og fynske hold end vi hidtil har været vant til.