Jubilæumskoncert med Juncker i BB

Jubilæumskoncert med Juncker

Fredag den 1. november 2019 kl. 20.30 er der jubilæumskoncert i Brønshøj Boldklubs klubhus. Her vil prisen være 200 kr. og overskuddet vil ubeskåret gå til en fælles træningslejr for divisionsholdet samt vores U14- og U15-hold. Billetter kan købes i klubhuset.

Her kommer sangeren, sangskriveren og Brønshøj-supporten Christian Juncker. Juncker har været garant for mange hits og ørehængere, bl.a. ”Mogens og Karen”, ”Havana”, ”Wallenberg” og selvfølgelig jubilæumssangen ”Udover Brønshøj”.

Junckers seneste album GLOBUS NV har fået flotte anmeldelser og har du ikke allerede hørt nummer som ”Fra Brønshøj til Paris” og ”Lidt af en ørn”, så er det bare om at komme i gang.
Så vil du høre en lokal troubadour med klubhjertet på det rigtige sted, skal du så hurtigt som muligt finde vej til Brønshøj Boldklubs klubhus og sikre dig billetter til både dig selv og alle dem du kender. Men skynd dig, for der er kun plads til 150 musikglade sjæle i klubhuset.