Jacques: Føler mig meget tilpas

Jacques i fuld firspring

Vi har snakket med vores nye hveps Jacques Bang Sørensen, der i søndags fik debut mod Holbæk, om kampen mod Avarta og den første tid som Brønshøj-spiller.

Min start i Brønshøj har været god. Truppen har taget rigtig godt imod mig. Jeg føler mig meget tilpas her og synes selv jeg har fået en god start. Jeg er glad for at kunne komme ud og få en spilletid efter en hård sæson sidste år, hvor jeg var ude med en skade næsten hele sæsonen, fortæller Jacques.

Det endte jo desværre 0-0 i dag mod Avarta, og selvom det ikke blev til sejr, så kunne Jacques se flere gode elementer.

- Det var meget frustrerende ikke at få tre point med hjem. Vi skabte en del farlige chancer, der kunne have givet os sejren. Men der er også nogle gode ting at få med, bl.a. at vi holder nullet, fortsætter Bang Sørensen.

11.08.19: Avarta-BB, Jacques' forsøg reddes stregen

Det var ikke til at se, at Avarta var hjemmebanehold, da vi dominerede - især 2. halvleg. Ifølge Jacques, så var spillerne også godt taktisk forberedte på Avarta.

- Vi vidste inden kampen, at det de ville komme med, var at sætte deres to angriber op ved opspil og kontra. Det skulle vi i bagkæden hele tiden være klar på. Det synes jeg, vi løste godt, og derfor kunne de ikke komme med så meget andet, slutter forsvarsspilleren.

Efter kampen blev Jacques Bang Sørensen kåret til kampens spiller af Danmarks smukkeste, og på fredag den 16. august kl. 19 er han og resten af holdet klar til sæsonens første hjemmekamp, når HIK kommer på besøg.