Invitation til informationsmøde den 10. januar 2019

Tingbjerg Ground

I forlængelse af, at Carsten Salomonsson valgte at trække sig fra forhandlingerne om køb af moderklubbens A-anparter, har bestyrelsen som tidligere orienteret været i dialog med flere, der ønskede at støtte klubben med økonomiske donationer.

På den korte bane var der behov for 200.000.- kr., således at klubben kunne fastholde det aktuelle sportslige aktivitetsniveau. Her inden årsskiftet er vi tæt på målet, men yderligere donationer modtages gerne!

Vi skal dog videre end blot fastholde det aktuelle sportslige niveau, hvilket bestyrelsen på tærsklen til jubilæumsåret 2019 har tilkendegivet i ambitionen om at løfte det sportslige niveau i og omkring Divisionsholdet.

I den forbindelse vil bestyrelsen gerne invitere til informationsmøde i klubben torsdag den 10. Januar 2019 kl. 17.00, hvor vi vil løfte sløret for hvilke tiltag, der kan medvirke til at indfri den sportslige målsætning på både kort og lang sigt.

Året 2018 bød på et sindsoprivende nedrykningsspil, hvor vi skulle helt frem til sidste spillerunde i inden vi med en 5-1 sejr over Greve sikrede vores fortsatte status som divisionshold siden 1945.

Efterårets grundspil har foreløbig resulteret i en øjeblikkelig 2. plads i 2. Divisions pulje 2, hvilket sportslig set åbner for nogle lovende perspektiver for jubilæumsåret 2019.

Bestyrelsen ønsker alle et lykkebringende nytår.
Adm. direktør Dennis Kjeldsen