Ibsen: Fuld opbakning

Sammenhold

Sportschef Thomas Ibsen erkender, at vi er inde i en hård periode, men tror på, at det nok skal vende.

- Efter lørdagens nederlag til Skovshoved, må vi erkende, at vi ikke har gjort det nemmere for os selv i forhold til at nå en top 4 placering, men der er stadig 18 point at spille om, og jeg kan garantere alle, at trænerteamet Michael, Poul, Peter og Jens arbejder hårdt sammen med truppen på at få vendt den kedelige stime af nederlag. Michael og teamet har den fulde opbakning herfra. Der er ingen nemme løsninger, kun hårdt arbejde, og jeg håber, at I vil blive ved med at bakke holdet op på jeres fantastiske måde både ude og hjemme, siger sportschef Thomas Ibsen.