Hvepse Tour 2017

Hvepse Tour 2017

Der blev trampet, grint, hygget og svedt, da Hvepse Tour 2017 fandt sted i lørdags inden divisionskampen mod Kolding IF.

Seks friske cykelpar var hoppet på spinning-cykler og fik trådt i pedalerne i en time for at køre penge hjem til Brønshøj Boldklub. Det hele blev kommenteret af Ib Steffensen, der leverede humoristiske stikpiller som ekstra motivation.

Hvepse Tour 2017 - rytterne er i gang

De 12 friske cyklister var:

  • Kim Madsen og Per Christensen
  • Bruno Voss og Martin Poulsen
  • Thomas Ibsen og Bent Wollerup
  • Jan Juul Jørgensen og Dennis Kjeldsen
  • Sune Lillie og Steen Jørgensen
  • Emilie Lennø og Jesper Lennø

Tilsammen cyklede de seks par lidt over 240 km på en time. Bedst var Bruno Voss og Martin Poulsen, der cyklede længst på den ene time. Imponerende 42,6 km fik de tilbagelagt. Men der skal lyde ros til alle rytterne, som leverede en fænomenal indsats.

Hvepse Tour 2017 - den lækre menu nydes

Mens de 12 cyklister trampede løs nød sponsorerne en lækker menu fra Ibsens køkken og samtidig kunne de følge med på skærmen, hvordan det gik med deres rytter.

I bund og grund var det en rigtig god Brønshøj-dag, som startede med masser af mennesker i klubhuset, derefter ind på stadionet for at se spillerne vinde 5-2 over Kolding IF, og til sidst var der godt med liv i klubhuset bagefter. Dagen viste især den unikke stemning, som præger Brønshøj Boldklub, og som gør, at alle føler sig velkomne i klubben.

Der skal lyde en stor tak til arrangørerne af arrangementet, som var en stor succes. Og selvfølgelig skal der også stor tak til de ca. 150 privatsponsorere, som støttede rytterne, og en stor tak skal også lyde til de 23 erhvervssponsorere, som var (i alfabetisk rækkefølge):

  • Advokat Henrik Ravnild
  • Berggreen VVS A/S
  • Blikkenslager Tommy Schmidt
  • Cafe Bergs
  • Dansk Nedrivningsentreprise
  • Energihuset Danmark
  • Erhvervsklubben ”Hvepsene”
  • Havfruen Fisk v/Rune Olsen
  • Hellbrandt A/S Trykcenter
  • Kagekrummen
  • Konditorbager, Rødovre
  • Mahler Lillie Miljø
  • Malerfirmaet Jan Hansen
  • MG Entreprise ApS
  • Neptun Transport A/S
  • Nykredit, Center Glostrup
  • Revidata v/Kenny Mencke
  • Romas
  • SABO Trådvarer
  • Sportigan v/Steen Hartmann
  • Suzuki Bellahøj
  • Svebølle
  • Wollerup Kloak

Nederst ses de fine plancher, som blev lavet i forbindelse med Hvepse Tour 2017, og som viser samtlige sponsorere - både private og erhverv.

Hvepse Tour 2017 - sponsorerne