Hjælp søges til fyrværkerisalg

Tingbjerg Ground

Igen i år har Brønshøj Boldklub lavet en aftale med T. Hansen om salg af fyrværkeri op til nytårsaften, og da vi gjorde det så godt sidste år, får vi det dobbelte ud af aftalen i år i forhold til sidste år, og altså en opgave, der vil give en økonomisk gevinst til klubben.

Derfor har vi meget brug for din hjælp, og vi håber meget, at du og/eller nogen du kan stå inde for, har lyst til at hjælpe med at løfte denne opgave?

Hvis ja, så kontakt Henrik Haslund på mobil 2268 4468, på mail hh@bbpf.dk eller her på facebook  med hvilke dage, og i hvilke tidsrum, du kan hjælpe. Så siger du samtidig ja til at være i selskab med en række andre hyggelige hvepse.

Det foregår på den måde, at T. Hansen i perioden 15.-23. december samt 27.-31. december rejser et telt på grusbanen, og bagved kommer der til at stå 5-6 containere med fyrværkeri.

Det vil være folk fra T. Hansen, der sælger fyrværkeriet, og vores primære opgave går ud på at hente fyrværkeriet til kunden, men der er også brug for hænder til andre opgaver (f.eks salg af kage og varme drikke). Vi skal bemande opgaven i tidsrummet 8:30-19:30 på de enkelte dage, nytårsaftensdag dog kun til klokken 16:00. 

Du skal være fyldt 18 år. Forplejningen vil Thomas Ibsen stå for, så ingen kommer til at lide nød. 

På forhånd tak

Brønshøj Boldklub
v/Henrik Haslund