Etablering af ny kunstgræsbane

Brønshøj flag

I går modtog Brønshøj Boldklub besked fra Københavns Kommune om, at den sidste tilladelse, nemlig byggetilladelsen til etablering af ny kunstgræsbane på den nuværende bane 5, var faldet på plads.

Projektperioden forventes at løbe fra uge 28 til 38, og det forventes, at aflevering finder sted sidst i uge 38 fredag den 21. september 2018. Der skal dog tages forbehold for vejrlig, der kan forlænge projektperioden.

Fra og med i dag og frem til fredag den 6. juli er entreprenøren i gang med at etablere adgangsvej, hvor der bl.a. skal lægges jernplader til brug for lastbiler og etableres en byggeplads mm.

Det medfører at det bliver nødvendigt at reducere længden af bane 3, hvilket er en forudsætning for at lastbiler kan kører frem og tilbage, supplerende for at etablere den nødvendige sikkerhedslinje på 3 meter mellem bane 3, adgangsvejen tur/retur den nye kunstgræsbane og byggepladsen. 

For at lette processen på vej, er der givet tilladelse til, at entreprenøren kan råde over aktivitetsrummet i hjørnet umiddelbart overfor restauranten.

Der er ingen tvivl om, at etablering af en ny kunstgræsbane er forbundet med både udfordringer og reduceret kapacitet på anlægget i hele projektperioden. 

Det er mit håb, at vi alle udviser både forståelse og tålmodighed, supplerende tager godt imod de gæstende medarbejdere på anlægget.

På vegne af Brønshøj Boldklub
Dennis Kjeldsen