Efterårets ungdom

U14 i Holland

Der har været godt gang i Brønshøj Boldklubs ungdomsafdeling her i efteråret. De tre ansvarlige for C-, B- og A-segmentet, hhv. Tobias Halbro, Søren Bertelsen og Jesper Mathiesen har skrevet lidt om de forskellige ungdomsholds efterår.

U6-U10
Hos de yngste har der været gang i indmeldelserne. Hele 25 nye medlemmer er kommet til afdelingen siden sommerferien.

Det er selvfølgeligt krævende at skulle tage i mod så mange nye. Derfor har klubben afholdt DBU’s C1-kursus. Der deltog 11 forældre fra afdelingen. Mange af dem er allerede i gang med at hjælpe til med træningen på de respektive årgange.

Afdelingen havde 7 hold med i efterårsturneringen. I denne aldersgruppe er der fokus på udvikling og at sikre at få så mange børn som muligt ud og spille kampe.

U9

U11-U14
Vi har været i en rivende udvikling med vores spillere fra U11-U14

Brønshøjs spillestil er blevet ændret og ensrettet. Derfor har vi i B-segmentet haft fokus på, at komme godt i gang uden at lave de store ændringer for trænerne.

Spillerne derimod er begyndt at vende sig til en spillestil, som fordre at den enkelte spiller skal være teknisk dygtig, god i sammenspillet med holdkammerater og at de skal turde gøre det svære frem for det sikre.

Disse årgange er vigtige for klubbens mål om på sigt, at kunne levere spillere til 1. Holdet.

Segmentet har efter jul 2 B-licens trænere og 1 A-licens træner.

Alle hold udvikler sig og der er medlemstilgang på alle årgange. Vi ser meget frem til foråret hvor vi i B-segmentet begynder, at rulle endnu flere tiltag ud for trænere og spillere.

Vi kan sige, at der er blevet vundet noget men dette vil vi i B-segmentet ikke vægte i vores evaluering af det første halve år da det er udvikling af spillestil og klubben, som er i højsædet og ikke præstationerne.

Alle kæmper hårdt. Både spillere, forældre og især trænere for, at vi over de næste mange år kan få dette til at lykkedes.

U13

U15 og U17
U15 startede efteråret op med planen om at indfører klubbens nye spillestil for ungdomsholdene. Det er gået rigtig fint med implementeringen af denne, dog gik det lidt ud over resultaterne og man endte desværre sidst i mesterrækken. Vi mener stadig at årgangen er på mesterrække niveau og vi har en klar forventning om at man igen til sommer, er tilbage i mesterrækken, med mere tryghed omkring spillestil og kan være med til i højere grad at præge rækken.

U17, vores ældste ungdomshold, gik ind til efteråret med en forventning om at kunne klare sig rigtig godt. På U17 er man ikke nået ligeså langt som andre af vores U-hold, med implementeringen af den nye spillestil. Resultaterne har alligevel været fantastiske, man vandt mesterrækken og skal til foråret prøve kræfter med en ny række, liga 2. Samtidig med dette, deltog man i en turnering i Spanien i efterårsferien, hvor man endte som nr.2. Udover det flotte resultat, var der masser af positive ting at tage med hjem fra turen, til holdets videre udvikling.

U17 fejrer 2. pladsen ved Costa Brava Cup