Divisionsholdet træner

Sæsonens første træning

Sommerferien er slut for spillerne på divisionsholdet. I går gik spillerne i gang med træningen til den kommende sæson i 2. division med trænerteamet cheftræner Michael Madsen, assistenttræner Poul Olesen, assistenttræner Michael Petersen og den nye assistenttræner Jamil Fearrington samt målmandstræner Jens Emanuelsen i spidsen.

- Vi har alle glædet os til at komme i gang igen. Det er sket nogle ændringer i truppen, hvor vi bl.a. har fået tilgang af nye spillere, og vi har tre prøvespillere deltager i træningen. I løbet af den næste uges tid skal vi have gjort truppen færdig, og der er flere positive udmeldinger i vente, fortæller sportschef Thomas Ibsen.

Nogle af de nye til gårsdagens træning var bl.a. Christian Thorup og Jonas Hemmingshøj, der er kommet til fra hhv. Vanløse og Avarta. Samtidig er der bl.a. sagt farvel til Kevin Bechmann Timm og Simon Richter, men sportschefen beretter om flere afgange.

- Tak til Gustav Therkildsen, Casper Löween Jensen og Oliver Haslund, der har valgt at stoppe i Brønshøj Boldklub, slutter Thomas Ibsen.

Første træningskamp er på lørdag den 25. juli kl. 11.00 mod Ishøj.