Den ny kunstgræsbane indviet

Den ny kunst indvies

Da Niko Grünfeld – kultur- og fritidsborgmester i København – klippede snoren over til den nye kunstgræsbane på Tingbjerg Idrætsanlæg tirsdag den 9. oktober, stormede drengene ind og tog det flotte anlæg i besiddelse.

Inden den officielle åbning havde Noki Grünfeld rost det nye anlæg. ”Det er miljøvenligt, fordi der er brugt kork i stedet for gummigranulat, som man har over det hele, når man har spillet fodbold på kunstgræs” sagde borgmesteren. ”Jeg har selv spillet fodbold hele livet, og fodbold er godt for samfundet. Det skaber venskaber, sammenhold, og integration” understregede Niko Grünfeld.

Borgmester Niko Grünfeld i en fin Brønshøj-trøje

Det bliver ikke alene fodboldspillere fra Brønshøj Boldklub, der kommer til at bruge anlægget – men også fra de øvrige lokaler klubber, bl.a. FIX. Klubbens formand Sune Blom var ”vildt imponeret over anlægget” og takkede for Brønshøj Boldklubs støtte, selvom klubben helst ville have haft en kunstgræsbane nede ved FIX. ”Jeg vil også sige en særlig tak til politikerne og embedsmændene på Rådhuset”, sluttede Sune Blom fra FIX.

Formanden for Brønshøj Boldklub Jan Juul Jørgensen var også glad for det nye anlæg, og han roste entreprenørerne for et godt stykke arbejde. ”Vi er rigtig glade for, at vi har fået sådan en flot bane til gavn for børn og unge”, understregede Jan Juul Jørgensen.

Indvielse af kunsten

Fra venstre: Niko Grünfeld (Kultur- og fritidsborgmester), Dennis Kjeldsen (direktør, Brønshøj Boldklub), Esben Danielsen (direktør, Lokale og Anlægsfonden), Sune Blom (formand, FIX) og Jan Juul Jørgensen (formand, Brønshøj Boldklub)

Espen Danielsen fra kommunens lokale og – anlægsafdeling fastslog, at kork var et langt bedre materiale end gummi. ”Der er flere kommuner, der er spændt på, hvordan det går med den nye bane”, fortsatte Espen Danielsen. ”Så der kommer nogle for at se, om dette her fungerer. Vi venter også besøg fra Sverige og Norge”, sluttede han.

Billeder fra indvielsen og af den ny kunstgræsbane kan ses på Brønshøj Boldklubs Facebook-side.