Banko, 1 år-fødselsdag

Fødselsdagsbanko

I torsdags holdt Brønshøj Boldklub og Hvepsene Support deres månedlige banko-spil. Denne gang var det specielt, da der var tale om 1 års-fødselsdag for bankospillet nede i Brønshøj. 100 deltagere var på plads og klar til at hygge og måske komme hjem med en af de mange præmier.

100 deltagere slog den tidligere rekord for bankospillet, der lød på 90 deltagere, da den stod på julebanko i december. Manden bag bankospillet nede i Brønshøj, Christian Haslund, siger følgende om de mange deltagere.

- Vi er utrolige glade for den støtte og udvikling, som vi oplever i forbindelse med vores bankospil. Da vi begyndte for et år siden kom der 30 deltagere, og i torsdags nåede vi så op på 100 deltagere. Nu var det også et specielt arrangement, men til de "normale" bankoaftener kommer der omkring 70 deltagere, hvilket vi selvfølgelig er meget stolte af.

Opråber Steen Jørgensen

Opråber Steen Jørgensen har været med lige fra start af

Men Christian klarer ikke det hele alene. Formanden for Hvepsene Support er fast opråber ved bankospillene, og selvom han ikke altid er lige populær blandt deltagerne, som mener, at han ikke trækker de rigtige numre, så gør han et stort arbejde.

- Steen (formand for Hvepsene Support) har været med lige fra start, og jeg kender jo Steens stemme fra tribunen, hvor han kan råbe hele Tingbjerg Ground op. Så det var et naturligt valg mht. Steen som opråber, siger Christian.

Hovedpræmierne

Lige siden begyndelsen er præmierne blevet købt nede hos Købmand Bent fra den lokale Spar på Ruten, og det har været et samarbejde, som har fungeret rigtig godt.

- Da vi skulle indhente præmier, så faldt valget på Bent og Spar. De er i lokalområdet og Bent har været en god støtte for boldklubben. Det fungerer sådan, at jeg ringer et par dage i forvejen, og om torsdagen står præmierne så klar til afhentning. Bent sørger for en god pris, og jeg kunne ikke være mere tilfreds med de præmier, han finder frem til os, fortæller Christian.

De mange ekstra gevinster

Der har været to specielle banko-arrangementer, julebanko og fødselsdagsbanko, og begge gange har en række virksomheder og forretninger i Brønshøj og Husum bidraget med præmier, der var med til at gøre det hele til en endnu bedre aften.

- I forbindelse med julebanko var jeg rundt i en lang række butikker på Frederikssundsvej for at høre, om de havde lyst til at støtte vores bankospil, og her fik jeg et ja fra rigtig mange. Derudover så var Føtex i Husum meget generøse og donerede pebernødder samt gløgg, fortsætter Christian.

De butikker, der støttede til julebanko var:

Til fødselsdagsbanko i torsdag, var der også god støtte at hente, da der skulle skaffes ekstra præmier til de mange deltagere.

- Jeg tog kontakt til Kim Høg Madsen, der er formand for Erhvervsklubben Hvepsene. Han har en masse kontakter til sponsorer, og han var med til at skaffe en række ekstra præmier. Derudover så skaffede Brønshøj Boldsklubs formand Jan Juul Jørgensen to kagemænd og to kagekoner, det var jo Kvindernes Internationale Kampdag, nede fra Kirstens Konditori. Så vi oplever støtte fra rigtig mange steder, fortæller Christian yderligere.

De virksomheder og forretninger, der støttede til fødselsdagsbanko:

Kagemænd og kagekoner fra Kirstens konditori

Kagemænd og kagekoner fra Kirstens konditori

- Der skal også lyde en stor tak til Tingbjerg Pensionistcenter for at være med til at udbrede budskabet til sine medlemmer, venner og familie. Men også de lokale medier skal have en tak. Flemming Antony fra 2700-netavisen.dk og Jan Løfberg fra Brønshøj-Husum Avis er altid klar til sprede budskabet ud til de mange beboere i bydelen, og det sætter vi stor pris. Til allersidst skal der lyde en stor tak til alle dem, der møder til bankospillet. Der er folk, som har været med lige fra start af, og så glæder det os også, at der er nye ansigter hver gang, slutter Christian.

Skulle du have lyst til at donere en præmie, så kan du altid kontakte Christian Haslund på chr.haslund@gmail.com. Alle former for præmier vil blive taget imod med kyshånd.

Og skulle du have lyst til at deltage, så finder banko-spillet sted den første torsdag hver måned nede i Brønshøj Boldklubs klubhus kl. 18.30. Næste gang er torsdag den 5. april.

Mad til banko

Det er også altid muligt at få stille sulten ved bankospillet

Præmiekort

De eftertragtede præmiekort, der selvfølgelig er i Brønshøj-farve