Anføreren bliver træner

Jamil viser vejen

Divisionsholdets anfører Jamil Fearrington stopper karrieren som spiller for at blive assistenttræner i Brønshøj Boldklub. Jamil kom til klubben i 2015 og har spilet 128 kampe på divisionsholdet.

- Jamil har fra den første dag her i Brønshøj Boldklub taget et kæmpeslæb både på og udenfor banen. Han har altid givet sig 100 procent og var samtidig en særdeles målfarlig forsvarsspiller. Nu gælder det trænergerningen, siger sportschef Thomas Ibsen, Brønshøj Boldklub.

Jamil Fearrington skal supplere et i forvejen stærkt trænerteam, der består af cheftræner Michael Madsen, assistenttræner Poul Olesen, assistenttræner Michael Petersen og målmandstræner Jens Emanuelsen.

Udover de 128 kampe i hvepsetrøjen har Jamil også bidraget med 12 mål. Desuden har han modtaget Fiduspokalen en enkelt gang i 2018 og blev kåret til årets Brønshøj-spiller for sæsonen 2017/18.