Andreas Baes bliver hveps

Andreas Baes i aktion for Næstved

Den 24-årige midtbanespiller Andreas Baes fra Næstved Boldklub skifter til Brønshøj Boldklub på en aftale, der løber frem til næste sommer.

- Der er tale om en ung spiller på den centrale midtbane med en masse rutine og et stort løbepensum. Hen er en klar forstærkning af holdet , og han vil være med til at vil hæve niveauet både på banen og til træning. Han er en dynamisk midtbanespiller med stor energi i sit spil, siger sportschef Thomas Ibsen.

Andreas Baes har spillet 90 kampe for Næstved og har scoret 3 mål. Han har ialt spillet 80 kampe i 1. division for AB og HB Køge.

- Jeg har spillet mange gange her på Tingbjerg Ground og beundrer klubbens fans og den gode klubkultur. Når jeg ser på holdkortet, er jeg helt sikker på, at vi kommer til at lege med i den sjove ende af oprykningsspillet om en plads i 1. division, fortæller den nye hveps Andreas Baes.