VSK Aarhus-BB, 13.05.18

Masser af mål og kort

Brønshøj var i kontrol 70 minutter og foran 3-1, men kunne ikke holde stand, da VSK Aarhus pressede på til sidst med høje bolde ind i feltet. Det endte derfor 3-3 i en kamp med en hav af intense nærkamp, hvilket ni gule og et rødt kort vidner om. Christoffer Boateng scorede to mål, mens Kevin Bechmann Timm scorede et enkelt.

Brønshøj satte sig på kampen fra start af og fik presset VSK i bund. Det udmøntede sig dog ikke i chancer, men efter seks minutters spil ville hvepsene gerne have straffe. Daniel Anusic kom imellem to VSK-spillere, og faldt til jorden. Dommerens fløjte var dog tavs. Anusic var dog så hårdt medtaget, at han blev skiftet ud kort efter. Anusic blev ført til Aarhus Universitetshospital, hvor det viste sig, at han havde brækket kravebenet.

VSK Aarhus-BB, 13.05.18 Anusic føres fra banen

Seks minutter senere var det en VSK-spillers tur til at blive nedlagt i feltet, og denne gang pegede dommeren på pletten. Oscar Scott Carl tog sig af straffesparket og omsatte det til mål. 1-0 til værterne.

Målet slog dog ikke Brønshøj ud, og de fortsatte med at presse på, men rammes igen af en skade, og Jacob Berthelsen må gå ud efter 20 minutters spil.

På trods af de to hurtige udskiftninger ødelagde det ikke Brønshøj-spillernes rytme, og de fik skabt flere chancer. Bl.a. havde Oscar Buch et godt forsøg, hvor Mathias Rask måtte ud i fuld længde for at redde, og Kevin havde en god mulighed, da Rejnholds indlæg lå perfekt. Desværre fik Kevin headet over mål.

De mange spilstop gave en 3-4 minutters forlængelse i 1. halvleg, og dette udnyttede Brønshøj. Rejnhold smed et indlæg ind i feltet, hvor bolden dumpede ned for fødderne af Boateng, der fik sendt bolden i mål til pausestillingen 1-1.

VSK Aarhus-BB, 13.05.18 Dagens dobbelte målscorer Boateng

Det var VSK Aarhus, der fik skabt de første chancer i 2. halvleg. Deres målscorer Oscar Scott Carl fik sendt en fornuftig bold afsted fra kanten af feltet men Vilfort stod, hvor han skulle, og vippede bolden over mål.

Der var muligheder mod VSK Aarhus’ defensiv, og Brønshøj fik også udnyttet de mellemrum, der blev skabt. De hurtige kombination omkring værternes felt gav pote efter 64 minutter. Bolden blev spillet ud til Jamil, der sparkede på mål. Mathias Rask kunne kun blokere bolden, og Kevin var hurtig over returen og fik sendt kuglen i kassen. 1-2.

VSK Aarhus-BB, 13.05.18 Kevin gør det til 2-1 til BB

Ikke lang tid efter blev Boateng nedlagt i feltet, og dommer Mathias Kræmer pegede med det samme på pletten. Boateng tog sig selv af straffesparket, som han sikkert omsatte til mål. 3-1 til Brønshøj.

Normalt siger man, at 2-0 er en farlig føring, men i dag var det i Brønshøjs tilfælde 3-1, der var en farlig føring. Efter at have domineret i de første 70 minutter blev alt initiativ overladt til VSK. Brønshøj kunne ikke holde fast i bolden, og blev konstant presset af de mange indlæg ind i feltet.

Det var dog en flad aflevering, der gjorde, at værterne fik reduceret. Bolden blev spillet tilbage til Valdemar Høgh, der bankede bolden ind i mål uden chance for Vilfort. 2-3.

Og seks minutter før tid skete der det, som ikke måtte ske. Et indlæg blev smidt ind i Brønshøjs felt, en VSK-spiller fik hovedet på, og nedfaldsbolden endte for fødderne af Magnus Clemmensen, sparkede det udlignende mål i kassen.

Lige inden den ordinære spilletid udløb fik Brønshøj en kæmpechance for at bringe sig foran 4-3. Simon Sharif blev spillet helt fri, men han blev den lille i kampen mod Mathias Rask, der fik reddet med en flot fodparade. I de døende minutter fik Daniel Sivertsen sit andet gule kort, og VSK sluttede derfor kampen med ti mand på banen, uden at det betød noget for kampen.

VSK Aarhus-BB, 13.05.18 Friløber til Sharif

Det var det sidste, der skete i kampen, der endte 3-3, og det var en flok skuffede spillere, der gik ud for at takke fansene. Fansene forsøgte dog at få spillerne op med humøret, og Brønshøj er da også stadig at finde på den rigtige side af nedrykningsstregen.

Nu venter der tre hjemmekampe i træk, hvoraf den første af dem finder sted på lørdag den 19. maj kl. 15 mod HIK.

søn. 13. maj 2018
kl. 13:00
Dommer: Mathias Kræmer
Tilskuere: 138
VSK Aarhus
3 - 3
1 - 1
Brønshøj Boldklub
12' Oscar Scott Carl
21' Jamil Fearrington
33' Andreas Lissau
33' Magnus Clemmensen
40' Philip Rejnhold
45' Mikkel Nygaard
45' Christoffer Boateng
57' Lars Emil Juel Andersen
60' Daniel Sivertsen
64' Kevin Bechmann Timm
71' Christoffer Boateng
72' Valdemar Høgh
79' Valdemar Høgh
84' Magnus Clemmensen
90' Daniel Sivertsen