20.10.18, HIK-BB: Kevin efter kampen

BB fik igen point i Gentofte

For sjette udekamp i træk i Gentofte, kunne Brønshøj gå fra banen ubesejret, da det endte 1-1 mod HIK i dagens kamp. Efter en mindre god første halvleg kom Brønshøj bedre ud til anden halvleg. En anden halvleg, hvor HIK brændte nogle kæmpechancer. Mads Rønne scorede for hvepsene.

Brønshøj spillede sig frem til kampens første chance, da Oscar Buch fra venstre side sendte bolden ind i feltet til en fri Simon Sharif. Sharif fik da også headet på mål, men bolden sad lige i Esben Madsens handsker.

20.10.18, HIK-BB: Sharif forsøger sig med hovedet

HIK kom bedre med i kampen, men bortset fra et par skud ude fra, blev de ikke farlige. Men i det 35. minut fik Jonathan Nielsen en stor mulighed for at bringe værterne foran. Et præcist indlæg fandt Nielsens pandebrask, og han fik headet på mål med et kraftfuldt hovedstød. Men Vilfort stod, hvor han skulle og fik slået bolden over mål.

Godt fem minutter før pausen kom Lucas Haren til baglinjen. Her forsøgte han at spille bolden på tværs, men Vilfort fik handskerne på. Uheldigvis for Brønshøj, og i særdeleshed for Dawda Ngum, endte bolden lige i fødderne på Dawda, der fik sendt bolden i eget net. 1-0 til HIK.

Kort tid efter fik Brønshøj muligheden for at udligne. HIK’s Kristoffer Wichmann brugte hænderne, og så var der frispark til Brønshøj på kanten af feltet. Det tog Kevin Bechmann Timm sig af, men han fik sendt bolden lige forbi mål.

20.10.18, HIK-BB: Gult til Wichmann

Det var et helt andet Brønshøj-hold, der kom ud til anden halvleg, og mindre end to minutter inde i halvlegen fik hvepsene en god mulighed. HIK smed bolden væk på kanten af eget felt, og det gav en skudmulighed til Sharif. Han huggede til den første gang, men bolden ramte en HIK-spiller og gik ud til hjørne.

På trods af spilovertaget til hvepsene, så var det HIK, der skabte de største chance. Lucas Haren fik en friløber, og da Vilfort kom ud af sit mål, forsøgte Haren at lobbe bolden over Brønshøjs målmand. Det lykkedes også, men bolden ramte jorden og sprang op på overlæggeren.

Tre minutter senere var det Gustav Therkildsens tur til at være alene med Vilfort, men HIK-angriberen fik sparket bolden forbi både Vilfort og mål.

19.10.18, HIK-BB: Fansene

Men der var også chancer i den anden ende. Lars Emil Juel Andersen kom op til et hovedstød og fik headet på mål. Men Esben Madsen stod det rigtig sted og fik reddet.

I det 71. minut kom udligningen. Kevin tog bolden til sig og spillede Rønne fri i dybden. Rønne hamrede til bolden første gang og fik sendt kuglen om bag en chanceløs Esben Madsen. Stillingen var nu 1-1.

Med et kvarter tilbage var HIK tæt på at bringe sig foran igen, da de fik en ny kæmpechance. Bolden faldt ned til Jonathan Nielsen, men 3-4 meter fra mål, sparker han bolden over kassen.

19.10.18, HIK-BB: Rønne skal til at banke bolden i mål

Brønshøj blev mere og mere nærgående, og der var gode muligheder til bl.a. Rønne og Jamil, men begge gange kom Esben Madsen i vejen for hovedstødsforsøget.

I dommerens overtid fik HIK en sidste mulighed for at tage sejren, da de fik et frispark lige uden for feltet. Men August Frandsens forsøg ramte en Brønshøj-spiller, og bolden røg ud til hjørne, som HIK ikke fik noget ud af.

Det hele endte derfor 1-1 i en kamp med chancer til begge hold - de største til HIK - og HIK kunne udbygge deres ubesejrede stime på hjemmebane til 28 kampe, mens hvepsene igen fik point med hjem fra Gentofte.

Næste weekend venter en spændende kamp, når rækkens førerhold Middelfart gæster Tingbjerg Ground lørdag den 27. oktober kl. 15. Her jagter Brønshøj revanche efter nederlaget i Middelfart tidligere på sæsonen, og med en sejr, kan hvepsene også overhale fynboerne.

19.10.18, HIK-BB: Jamil med forsøg
lør. 20. okt 2018
kl. 13:00
Dommer: Mostafa Seyfi
Tilskuere: 462
HIK
1 - 1
1 - 0
Brønshøj Boldklub
23' Jonas Hebo Rasmussen
30' Jamil Fearrington
41' Dawda Ngum
43' Kristoffer Wichmann
71' Mads Rønne
90' Simon Richter

Udskiftninger