BB-Vanløse, 16.03.19: Jubel blandt spillere og fans

Hvepsene vandt slaget

BB-Vanløse, 16.03.19: Baes tilbage på banen

Opgøret mellem Brønshøj og Vanløse har mange navne, bl.a. Slaget om Slotsherrensvej og The Friendly Derby. Men lige akkurat i dag, så var der mere slag end venlighed over kampen i Tingbjerg.. En masse små frispark, et straffespark, ni gule kort, et enkelt rødt kort og tre mål var status efter lokalbraget, som hvepsene vandt 2-1. Så begivenhedsløse kan man i hvert fald ikke kalde forårets to første Brønshøj-kampe. Målscorerne for Brønshøj blev Oscar Buch og Mads Rønne, der nu begge er oppe på 10 scoringer i denne sæson.

Først og fremmest skal det siges, at banen fra afstand så god ud, men det var tydeligt for de fleste, at der var tale om en tung og blød bane, der ikke indbød til poleret fodbold. Det forhindrede os dog ikke i at opleve en intens og begivenhedsrig kamp. Men netop pga. banen, så var det svært for begge hold at skabe chancer. Og så var der også debut til Saad Abbouch og comeback til Andreas Baes efter sin skade.

Den førte reelle chance kom nemlig efter 10 minutter, da Oliver Lassen sparkede lige på Lasse Krogh fra kanten af feltet. Ellers bestod det mest af indlæg ind i feltet.

Netop sådan et indlæg førte til en Brønshøj-scoring godt og vel 10 minutter før pausen. Simon Richter smed en bold ind i feltet i retning mod Mads Rønne. Vanløses målmand Lasse Krogh kom ud af sit mål, men tog fejl af bolden, og han kunne se Rønne heade på overliggeren. Heldigvis har vi en vågen angriber i Oscar Buch, der var først over returen og helflugtede bolden i mål. 1-0 til BB.

BB-Vanløse, 16.03.19: Buch gør det til 1-0

Lige inden pausen fik gæsternes Nassim Djemai en stor mulighed for at udligne. Han stod nemlig helt fri, da et indlæg blev smidt ind i Brønshøjs felt. Men Djemais afslutning manglede fart, og Vilfort kunne nemt samle bolden op.

Brønshøj var bedst i det første kvarter af 2. halvleg, hvor Vanløse var sjældne gæster nede omkring Vilforts målfelt. Hvepsene var da også tæt på at øge føringen til 2-0, men de måtte se Anton Holses afslutning stryge lige forbi mål efter en smart frisparkskombination.

Efter en times spil fik Vanløse udlignet ud af nærmest ingenting, da Oskar Høybye svingede venstrebenet fra kanten af feltet og sendte bolden over i det lange hjørne uden for Vilforts rækkevidde. 1-1.

BB-Vanløse, 16.03.19: Vanløse udligner til 2-1

Målet gav et Vanløse selvtillid og de pressede på for endnu en scoring. Det gav også en god mulighed til Rasmus Gaudin, da Tobias Kjelfred lagde bolden til rette for ham. Men Gaudin bankede bolden over mål.

Ti minutter før tid var det tæt på, at Vanløse kom foran 2-1. Høybye brød igennem i højre side, og smed bolden ind i det lille felt. Her kom Vanløses topscorer Jack Castelijns løbende, men mindre end én meter fra løb fik den lange hollænder sparket over mål.

I stedet for kunne Brønshøj bringe sig foran. Kevin Bechmann Timm blev skubbet i feltet, og uden skyggen af tvivl pegede dommer Yasin Seker på pletten. Straffe til Brønshøj.

Dette straffespark skulle Mads Rønne tage sig af, og lige så sikkert som amen i kirken, scorede Rønne ved at sparke lige i målet. 2-1 til Brønshøj, og jublen brød for alvor ud hos Danmarks Smukkeste.

BB-Vanløse, 16.03.19: Rønne scorer på straffe til 2-1

I kampens overtid blev Brønshøj reduceret til 10 mand, da Rønne modtog sit andet gule kort for at sparke bolden væk. Heldigvis fik det ikke betydning for kampens resultat, og efter kampen kunne Danmarks Smukkeste og spillerne også juble sammen.

En sidste tanke mht. kampen er, at den på mange måder mindede utrolig meget om kampen mod Avarta. Mål på straffe, mål på en returbold efter at bolden har ramt overliggeren, rødt kort til en Brønshøj-spiller, to Brønshøj-mål, tung bane og vi kunne fortsætter. Så det kan i hvert fald siges, at det er alt andet end kedeligt at følge Brønshøjs 2. divisions-kampe.

Så sæt kryds i kalenderen, når vi i næste runde også spille hjemme, når Frem kommer på besøg på lørdag den 23. marts kl. 15.

Og til allersidst en stor tak til alle dem, der støttede på stadion i dag og især tak til alle de frivillige, der sørgede for, at masserne fik en dejlig fodboldoplevelse.

BB-Vanløse, 16.03.19: Rødt kort til Rønne
lør. 16. marts 2019
kl. 15:00
Tingbjerg Idrætspark
Dommer: Yasin Seker
Tilskuere: 840
Brønshøj Boldklub
2 - 1
1 - 0
Vanløse IF
26' Mads Rønne
34' Oscar Buch
53' Simon Richter
60' Oskar Høybye
61' Nassim Djemai
63' Christian Thorup
70' Dawda Ngum
74' Oliver Lassen
85' Nicolai Johansen
87' Mads Rønne
87' Jack Castelijns
90' Mads Rønne