BB-Næstved, 30.08.17 Pokalexit

Fuld fokus på ligaen

Det blev til en afslutning på pokaleventyret i går, da Brønshøj tabte 0-2 til Næstved hjemme i Tingbjerg. Det lignede længe, at vi skulle ud i forlænget spilletid, men i kampens slutning fik gæsterne lukket kampen med to mål på fem minutter.

1. halvleg var en lige affære, hvor overtaget skiftet fødder flere gange. Det var dog også en halvleg uden de store chancer.

De fleste af forsøgene var skud fra distancen, hvor bolden oftest endte forbi mål, så de to målmænd havde ikke meget af lave de første 45 minutter.

Brønshøjs bedste mulighed kom efter fire minutters spil, da Oscar Buch brød igennem i venstre side og fik afsluttet fra en spids vinkel. Men Næstveds målmand Christoffer Petersen stod, hvor han skulle og fik slået bolden ud til hjørne.

Gæsternes bedste mulighed tilfaldt Daniel Norouzi, der midtvejs i 1. halvleg kom frem til en afslutning inde i feltet. Her valgt Norouzi afslutte med venstrebenet og sendte bolden i sidenettet.

Så det var ikke overraskende, at stillingen var 0-0 efter de første 45 minutter, hvor tempoet heller ikke var det højeste, som er blevet set i Tingbjerg Idrætspark.

BB-Næstved, 30.08.17 Buch med afslutning

Næstved blev lidt mere nærgående i starten af 2. halvleg, hvor et frisparksindlæg var tæt på at gå hele vejen i mål, men Vilfort var på plads, og fik verfet bolden ud til hjørne. Derudover var der et par gode muligheder til Mads Olsen.

Brønshøj ville dog også være med, og ti minutter inde i 2. halvleg spillede Buch og Simon Sharif et-to, hvilket gav en mulighed til førstnævnte, men i allersidste øjeblik kom en Næstved-spiller i vejen for afslutningen.

Herefter var der lidt dødvande mht. chance, men i det 74. minut var Næstved tæt på at tage føringen. Et fladt indlæg fandt vej ind til Sebastian Gaardhøje, der fik prikket til bolden, men måtte se bolden ramme stolpen og ryge ud i spil igen.

Otte minutter før tid kom scoringen. Igen blev der sendt et fladt indlæg ind i hvepsenes felt. Her stod Andreas Moos i en god position, og han kunne sparke bolden i kassen og bringe gæsterne foran 1-0.

Bare fire minutter senere fordoblede Næstved føringen. Kristoffer Munksgaard trak ind i banen fra venstre side, og fra kanten af feltet sendte han bolden i mål med en kontrolleret afslutning. 2-0 til Næstved.

Brønshøj forsøgte at lægge et pres på gæsterne i slutminutterne, men fik ikke noget ud af anstrengelserne. Dermed sluttede pokaleventyret for hvepsene.

BB-Næstved, 30.08.17 Mål til Næstved

Men al fokus kan nu rettes mod ligaen, og der venter et brag af en kamp på lørdag den 2. september kl. 15, når det gælder Slaget om Mosen mod AB hjemme i Tingbjerg.

ons. 30. aug 2017
kl. 19:00
Tingbjerg Idrætspark
Dommer: Kasper Madsen
Tilskuere: 251
Brønshøj Boldklub
0 - 2
0 - 0
Næstved
49' Oscar Buch
65' Andreas Moos
72' Victor Guldbrandsen
73' Jeffrey Ofori
74' Mads Olsen
82' Andreas Moos
86' Kristoffer Munksgaard