BB-Marienlyst 20.05.17, jubel efter målet

Ny sejr til hvepsene

For anden uge i træk kunne Brønshøj strække armene i vejret og nyde tre point, da Marienlyst blev besejret 1-0 i Tingbjerg. Det var et Brønshøj-hold i kontrol stort set gennem hele kampen, hvor man gav meget få chancer til gæsterne. Morten Levinsen blev matchvinder for hvepsene.

Selve kampen var meget lige mht. boldbesiddelsen, men det var Brønshøj som skabte de fleste chancer. I kampens første kvarter blev det til enkelte skud udefra, som dog alle manglede præcision. Det var dog tæt på, da Boateng trak ind fra højre side og skød på mål. Men en god fodparade af Jeppe Kirk forhindrede en hvepse-scoring.

Men efter små 20 min sad den lige i skabet. Brønshøj fik hjørnespark ude i højre side. Boateng sendte et præcist indlæg lige ind i Levinsens pandebrask, og den høje midtbanespiller kunne gøre det til 1-0.

BB-Marienlyst 20.05.17 Levinsens mål til 1-0

Brønshøj havde yderligere et par skud samtidig med, at Simon Bloch kunne se en Brønshøj-defensiv lukke fuldstændig af for Marienlyst. Først i det 43. minut blev fynboerne noteret for en chance, da Anders Thomsen forsøgte sig med hælen.

2. halvleg mindede meget om 1. halvleg. Et par skud ude fra til Brønshøj, mens Marienlyst havde svært ved at trænge inde i hvepsereden. Fynboerne kom dog tæt på en udligning efter 67 minutter, hvor sløset forsvarsspil gav Mads Aasgaard en stor mulighed. Men Bloch kom godt ud af sit mål og fik forhindret en fynsk udligning.

BB-Marienlyst 20.05.17 Simon Bloch

Der opstod lidt løse chancer til begge hold i kampens sidste 20 minutter, og selvom Marienlyst pressede på for en udligning, og meget af spillet foregik på hvepsene halvdel. Så var man ikke rigtig nervøs for at sejren skulle glippe. Der blev nemlig afvist gang på gang, og de høje bolde ind i feltet voldte ingen problemer for Brønshøjs høje målmand.

Det blev derfor til sejr for 2. uge i træk. Igen efter flot forsvarsspil og kynisk angrebsspil. Spillerne er nu fyldt med selvtillid, og det er der i den grad brug for, da der venter en svær udekamp i næste runde.

Der går turen til topholdet fra Thisted, der stort set sikre på at skulle spille 1. divisionsfodbold i næste sæson. Kampen spilles på torsdag (Kristi Himmelfartsdag) den 25. maj kl. 15 i Thisted.

BB-Marienlyst 20.05.17 Stærk defensiv
lør. 20. maj 2017
kl. 15:00
Tingbjerg Idrætspark
Dommer: Simon Rosenlund
Tilskuere: 305
Brønshøj Boldklub
1 - 0
1 - 0
BK Marienlyst
19' Morten Levinsen
51' Søren Lærche
65' Jeffrey Ofori
90' Jonas Svaneberg Hansen