Dawda i kamp

Revanche i testkamp

Her til aften var der træningskamp mod Herlev fra Danmarksserien. Der skulle både minutter i benene og så skulle pokalnederlaget i august revancheres - og det blev det. Hvepsene vandt nemlig kampen 6-2.

Oscar Buch fik 10 minutter i lørdags mod FC Nordsjælland - sin første kamp siden operationen - og i dag startede han så inde. I efteråret var han i målhumør med ni scoringer, og han skulle også kun bruge tre minutter før han kom på tavlen, da han bragte Brønshøj foran 1-0.

Buch gør det til 1-0

Inden pausen blev det også til 2-0, da frontangriber Oliver Lassen scorede, og lige i fløjtet lød for de første 45 minutter, scorede Buch sit andet mål i kampen, og kunne fortjent lade sig udskifte i pausen.

Hvepsene fortsatte, hvor de slap i 1. halvleg. 2. halvleg var nemlig kun et par minutter gammel, da en anden fløjspiller, Casper Löween Jensen, gjorde det til 4-0.

Jonas scorer til 5-1

Lidt under en time inde i kampen fik Herlev reduceret til 1-4 ved Jacob Østbjerg Jørgensen, men kort efter bragte venstrebacken Jonas Magnussen hvepsene foran igen med fire mål, da han scorede til 5-1.

Mads Rønne ville også være med i målfesten og 20 minutter før tid sendte han Brønshøjs sjette mål i kassen, så stillingen nu var 6-1.

Rønne har lige scoret til 6-1

Kort før tid fik Herlevs Lasse Meinert Pedersen pyntet på resultatet, da han fik sendt bolden om bag Oliver Korch.

Det var godt at se holdet i målhumør, og sidste mulighed for at finpudse tingene er på lørdag den 2. marts kl. 13, når det gælder sidste træningskamp hjemme mod divisionsrivalerne fra Skovshoved.

Brønshøj - Herlev, 6-2 (3-0)

Opstilling - Brønshøj:
Oliver Korch - Simon Richter, Ahmed Iljazovski, Anton Holse (64. Oliver Bech), Jonas Magnussen - Lars Emil Juel Andersen, Dawda Ngum (46. Jamil Fearrington) - Casper Löween Jensen (60. Saad Abbouch), Mads Rønne, Oscar Buch (46. Andreas Lissau) - Oliver Lassen (46. Kevin Bechmann Timm)

Mål:
1-0: Oscar Buch (3.)
2-0: Oliver Lassen (34.)
3-0: Oscar Buch (45.)
4-0: Casper Löween Jensen (47.)
4-1: Jacob Østbjerg Jørgensen (58.)
5-1: Jonas Magnussen (61.)
6-1: Mads Rønne (70.)
6-2: Lasse Meinert Pedersen (87.)

tir. 26. feb 2019
kl. 19:30
Tingbjerg Idrætspark
Brønshøj Boldklub
6 - 2
3 - 0
Herlev IF