14.09.19: BB-FC Helsingør - Aleks scorer til 2-1

At score eller ikke at score

Efter tre nederlag i træk, så smagte vi igen sejrens sødme, da vi slog nedrykkerne fra FC Helsingør med 2-1 hjemme på Tingbjerg Ground. Hverken Holger Danske, Hamlet og Kronborgs kanoner kunne have hjulpet gæsterne, da vi kendte vores besøgstid foran mål og bl.a. havde Danmarks smukkeste, Korch og Lazarevic. Sidstnævnte stod for begge vores mål i dag.

Men der skal lyde stor ros til hele holdet, som efter et par tvivlsomme præstationer virkelig steppede op i dag.

Vi fik da også en drømmestart allerede i det andet minut. Her spillede Nicolai Clausen bolden ind til Lazarevic, der tog bolden med sig, inden han bankede kuglen i kassen uden chance for FCH-keeper Christoffer Petersen. 1-0 til os.

14.09.19: BB-FC Helsingør - Korch har styr på kuglen

To minutter senere troede FCH, at de havde udlignet, da de med lidt ping-pong fik sendt et hjørnespark i mål, men linjedommeren vinkede for offside, og vi førte derfor stadig 1-0.

Begge hold havde flere gode muligheder for at score flere mål i 1. halvleg. Vores egen Lazarevic var helt alene med målmanden, men blev måske lidt overrasket, at bolden nåede helt frem til ham. Det endte derfor med en svag afslutning lige på keeperen.

Hos gæsterne var det stort set kun Jeppe Kjær, der kom frem til afslutninger. Den største mulighed kom efter ca. en halv time. Lucas Haren fandt Kjær med et fladt indlæg. Kjær skød første gang, men Korch lavede en fantastisk fodparade.

Tolv minutter senere blev Kjær igen den lille i duellen med Korch. Den farlige Helsingør-angriber skød på mål fra kanten af feltet. Her blev bolden afrettet, men Korch var vågen og fik slået bolden over mål.

Vi kunne derfor gå til pausen med en 1-0 scoring.

I 2. halvleg blev vi virkelig sat under pres af FCH, og i det 57. minut fik FCH noget ud af presset. Hvem andre end Jeppe Kjær skulle blive manden, der scorede for gæsterne, og vi må bare tage hatten af for målet. Et godt stykke udefra svingende Kjær højrebenet og fik sendt bolden i mål. 1-1 efter et flot langskudsmål.

14.09.19: BB-FC Helsingør - FCH har lige udlignet til 1-1

Men uafgjort var ikke nok for FCH, der gerne ville have alle tre point. Vi stod dog solidt nede i defensiven, og det var først et kvarter efter scoringen, at FCH igen havde en chance - denne gang på et hjørnespark. Ved forreste stolpe dukkede Jonas Henriksen op, men en utrolig flot refleksredning af Korch gjorde, at det stadig stå 1-1.

Vi var til gengæld effektive på vores hjørnespark godt og vel seks minutter senere. Et meget præcist hjørnespark blev slået ind i feltet af Nicolai Clausen, og her fik Lazarevic kæmpede sig foran sin oppasser og headede bolden i mål. Andet mål af Lazarevic, anden assist af Clausen og 2-1 til os.

De sidste 10 minutter var nervepirrende, og bød på muligheder til FCH’s Jeppe Kjær og Nicolas Mortensen, men vi holdt stand og kunne juble over en hårdt tilkæmpet 2-1 sejr.

Om det var fortjent eller ej skal vi lade være usagt, men vi kæmpede for det, kendte vores besøgstid og fik i store dele af 2. halvleg holdt FCH fra chancer. Så kan det godt være, at gæsterne havde en del i 1. halvleg, men mange af disse kom efter gode aktioner af Jeppe Kjær, som var FCH’s bedste og farligste mand i dag.

Men vi vil gå og glæde os over sejren hele ugen, og så er vi klar til at tage alle tre point, når det på søndag den 22. september kl. 13 gælder Slagelse på udebane.

14.09.19: BB-FC Helsingør - Glæde efter kampen
lør. 14. sep 2019
kl. 15:00
Tingbjerg Idrætspark
Dommer: Yasin Seker
Tilskuere: 806
Brønshøj Boldklub
2 - 1
1 - 0
FC Helsingør
2' Aleksandar Lazarevic
17' Dalton Wilkins
57' Jeppe Kjær
59' Lucas Petersen
59' Daniel Norouzi
65' Simon Richter
80' Aleksandar Lazarevic
90' Jonas Henriksen