Rønne scorer til 1-0 mod FA 2000

Sluttede godt af

Der var i den grad lagt i kakkelovnen til en fantastisk dag i Tingbjerg, hvor vi inden kampstart fik hyldet U13, U14 og U17 for deres flotte efterår. Og det hele sluttede lykkeligt med en 1-0 sejr over FA 2000 i årets sidste kamp. Kampens enlige mål blev scoret af Mads Rønne.

Ca. 14.45 gik de tre ungdomshold på banen for at blive hyldet af de mere end 600 fremmødte tilskuere i dag. Her fik de overrakt medalje og løb ud for at modtage publikums hyldest. Herefter gjorde de unge hvepse klar til at danne espalier, da divisionsholdet løb på banen.

Spillerne løber på banen.

Det var dog gæsterne fra FA 2000, som lagde bedst fra land. Allerede i det 2. minut var de tæt på, men i sidste øjeblik kom Jamil på tværs.

Gæsterne fortsatte med at kreere flere farlige situationer, men farligste forsøg var et frispark af Matin Al-Atlassi, som Vilfort greb ud.

Vi havde meget svært ved at komme frem til chancer mod FA 2000, og det var da også på en dødbold, at vi fik scoret.

Nicolai Clausen fandt Oskar Tranbergs hoved, og midtbanespilleren fik snittede bolden videre til Rønne, der kunne sende bolden forbi målmand Jonas Elkjær. 1-0 til os.

Jubel efter 1-0 målet

Senere i 1. halvleg kom vi frem til et par muligheder mere, men det var ikke noget, der voldte Elkjær nogle problemer. I den anden ende var Al-Atlassi tæt på at udligne lige inden pausen, da han forsøgte at sende bolden over i det lange hjørne. Men Vilfort holdt butikken lukket med en fantastisk redning.

I det 25 minutter af 2. halvleg var der chancer til begge hold, men enten manglede skarpheden eller også stod der en målmand i vejen. Tættest på en 2-0 scoring var vi i det 67. minut, da Lazarevic forsøgte at sparke bolden i kassen ved forreste stolpe, men hvor Elkjær fik reddet. Sekunder senere var det så stolpen, der agerede redningsmand for FA 2000.

Danmarks smukkeste er gang i den på tribunen

Tempoet begyndte langsomt at sive ud af kampen, som blev spillet i øsende regnvejr og på en tung og våd banen, og det lignede, at vi kunne køre en 1-0 sejr hjem uden problemer.

Men i kampens slutfase begyndte gæsterne at bide fra sig. Først forsøgte Kristian Uth sig og i overtiden var det Lucas Simonsens tur. Men begge gange slap vi med skrækken, da bolden gik forbi mål.

Fiduspokal til Vilfort

Vi kunne derfor juble over vores tredje sejr i træk efter en uskøn kamp. Og da det var tredje sejr i træk, skulle der uddeles Fiduspokal for anden gang i denne sæson. Og ligesom første gang gik den til en målmand, denne gang til Kasper Vilfort.

Holdet går nu på vinterpausen, og fra januar af venter der et hav af træningskampe, inden turneringen går i gang igen den 6. marts 2020.

Vi kan overvintre på en 3. plads i Øst-puljen med et spring på 10 point ned til 7. pladsen, og slår vi Øst og Vest sammen, så er vi det 5. bedste hold i efterårets 2. division.

lør. 9. nov 2019
kl. 15:00
Tingbjerg Idrætspark
Dommer: Niels Haubo
Tilskuere: 617
Brønshøj Boldklub
1 - 0
1 - 0
FA 2000
26' Matin Al-Atlassi
32' Mads Rønne
89' Jon Andersen